Martin Merrild: Nej til ophugningsstøtte

Formanden for Landbrug & Fødevare, ønsker ligesom fødevareministeren heller ikke at indfører en ophugningsstøtte til landmænd.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke, at der i Danmark og EU indføres en "ophugningsstøtte" til landbrugets kriseramte landmænd, som man blandt andet så i fiskeribranchen i 1990’erne.

Derved støtter Landbrug & Fødevarer op om den strategi som fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V) ønsker at bruge i form af interventionspriserne til at justerer på markedet.

"Jeg er på linje med ministeren, for vi har før taget stilling til muligheden for at indfører en ophugningsordning. Men den løsning er kun realistisk, hvis den bliver ens for alle i EU, for det gavner ikke det danske landbrug, hvis der i Danmark lukkes en masse landbrug, mens produktionen i andre lande forbliver den samme," siger Martin Merrild.

Han ser et klart behov for det danske landbrug i dag som i fremtiden.

"På det lidt længere sigt er der et stigende marked for fødevarer i Danmark og i udlandet, og vores frygt er, at hvis vi reducerer nu så står vi med en mindre stabil produktion den dag, hvor priserne er bedre," siger Martin Merrild.

Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter foreslår ellers, at politikerne indfører ophugningsordninger, for at komme af med noget af den overproduktion, der er en af grundene til den igangværende krise.

De to foreninger frygter også, at store overskudslagre, kan blive et problem senere hen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.