Mejeripriser i første fald i tre måneder

GDT-auktionen tirsdag endte med et prisfald på 0,8 procent.

Prisindekset på den globalt toneangivende mejeribørs Global Dairy Trade (GDT) faldt tirsdag med 0,8 procent.

Det er første fald i tre måneder, og priserne er fortsat de højeste i knap tre år, siden sommeren 2014.

Faldet skete på baggrund af 21.171 ton handlede mængder.

Ved sidste auktion, for to uger siden, steg priserne med 0,6 procent på baggrund af 22.004 ton handlede produkter.

Sødmælkspulveret faldt med 3,3 procent, mens cheddar faldt med 3,8 procent.

Smør fortsatte væksten med en stigning på 2,9 procent.

Skummetmælkspulveret steg med 1,4 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.