Begejstret høsthjælp: Det er en kanon maskine - sluger virkelig noget rødsvingel

Andreas Hansen er høstmedhjælp på Højrebylund, og han er begejstret for en John Deere S690i mejetærsker, som bedriften har til låns.

"Det er en kanonmaskine. Den kan virkelig sluge noget rødsvingel."

Sådan lyder det fra Andreas Hansen. Han er lige færdig med landbrugsskole og er nu høstmedhjælper på Højrebylund ved Nakskov for at tjene penge til en rejse til Australien eller New Zealand.  

Her har ejeren Lars Fausing i høst en John Deere S690i demo-mejetærsker med 35 fods skærebord til låns fra Søllested Maskinforretning. Og det er virkelig kram, lyder dommen fra Andreas Hansen, efter at den gulgrønne tærsker indtil nu har været med til at høste 40 hektar 2. års rødsvingel af sorten Maxima.

"Jeg har ikke selv styret den, men jeg har være oppe og sidde med i den," fortæller Andreas Hansen.

Højrebylund er med i et høstfællesskab, og her indgår også en Case og en Claas Lexion - og de to kan slet ikke følge med John Deere-tærskeren i kapacitet. Case og Claas-tærskerne  har således en fremkørselshastighed på ca 2 kilometer i timen, mens John Deere 5690i har klaret hele 3,2-3,5 km i timen, ifølge Andreas Hansen.

Han skønner udbyttet i rødsvingelen til ca 2.000 kg renvare pr. hektar. Det er er måske en anelse skuffende efter en god vækstsæson med fine mængder både sol og nedbør.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen her eller deltag med dine egne billeder her

Højrebylund er en ren planteavlsbedrift på ca. 800 hektar og har udover rødsvingel også strandsvingel, byg, raps og roer i markplanen, oplyser Andreas Hansen.  

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, vinterbyg og vinterraps.
  • Mangler høst: Hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og havre.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.