DF stopper GMO i Danmark

DF og rød blok har sat regeringen i mindretal i spørgsmålet om GMO skal tillades i Danmark.

Der er lange udsigter til at fire typer GMO-majs bliver tilladt i Danmark efter at Dansk Folkeparti og rød blok i går, tirsdag, på et møde i Miljø- og Fødevareudvalget har tilkendegivet over for regeringen, at man ikke ønsker, at Danmark skal tillade de fire GMO-majs. 

Det skriver Politiken.

Derved er der et politisk flertal imod miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), der ellers ønskede at stemme for en dansk tilladelse og i EU.

"Vi mener slet ikke, at Danmark er afklaret nok til at tage en beslutning om ja eller nej til GMO. Der er så mange ubesvarede spørgsmål i den diskussion", siger Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen.

Enhedslisten ser det politske flertal som en stor sejr.

"For os handler det om, at det er første skridt til, at vi forhåbentlig bliver totalt GMO-frit. For nu skal vi til efteråret have en folketingsbehandling, hvor vi diskuterer, hvad vi vil med GMO fremover. Og at der nu tegner sig et flertal til et nej, synes vi er rigtig, rigtig positivt," siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding.

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er ærgelig over at have fået et politisk flertal imod sig på GMO-område, hun vurderer er videnskabeligt belyst og sikkert for danske landmænd at dyrke. Men hun retter sig efter den politiske beslutning.

"Jeg vil indstille til EU, at vi ikke vil tillade dyrkning af de her majs i Danmark. Når et bredt flertal har besluttet det i Folketinget, følger jeg det«, siger Eva Kjer Hansen. Det betyder ikke, jeg er enig med de andre politiske partiers kritik«, siger ministeren til Politiken og tilføjer:

»Min holdning beror på eksperternes vurdering, og det vil den også gøre i fremtiden«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.