Kommune vil redde landbrug: Lad os prøve andet end kvælstofbegrænsning

Mandag aften var byrådet i Mariagerfjord Kommune samlet. De skulle diskutere vandområdeplanerne, som truer med at nedlægge landbrug i området.

Et flertal var enige: Nu må det være nok med at reducere kvælstoftilførslen og lægge marker brak. Nu ønsker kommunen at redde vandmiljøet i Mariagerfjord ved at gå andre veje.

"I alle årene har vi forsøgt at begrænse kvælstoffen fra landbrugene. Nu mener vi, at der er noget andet, der skal til," siger borgmester Mogens Jespersen (V) til Landbrugsavisen.dk.

Kommunen har kigget på tre forskellige muligheder: At pumpe ilt ned i fjorden, at pumpe overfladevand ned i bunden og sætte ålegræs ud.

Ikke råd til at lade være

Økonomien i projektet har borgmesteren ikke et bud på endnu.

"Men vi ved også, at det vil komme til at koste mange millioner, hvis vi ikke gør noget. Vandområdeplanerne vil koste os 80 mio. kr. om året, hvis marker skal braklægges og dyrehold fjernes fra landmænd. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Det er ikke kun, at vi lukker vores landmænd. Det bliver også alle vores følgeerhverv. Dem der laver fødevareprodukterne, og dem der passer materiellet," siger Mogens Jespersen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakker op om initativet. Konservative, som dog ikke er repræsenteret i byrådet pt. ligeså. Socialdemokraterne vil gerne være med til at iværksætte nye forsøg - men vil fortsat reducere kvælstofudledningen.

"Hvis vi gør det, så slår vi landmændenen ihjel i den periode, vi forsøger at redde fjorden," lyder afvisningen fra borgmesteren.

Ilt ned i fjorden

Kommunen har haft besøg af en svensk professor, der fortalte om succes med at pumpe overfladevand ned i bunden af fjorden ved Uddevalla nord for Gøteborg. I Danmark har man pumpet ilt ned i flere søer. Det hælder Mariagerfjord Kommune mere til, eftersom overfladevandet kun har et lille iltindhold.

Metalpulverproducenten Sintex i Hobro bruger brint. Produktionen af brint er i gang med et nyt initiativ, der vil have ilt som biprodukt.

"I stedet for at smide ilten op i luften, så vil vi have den ned i vandet," siger Mogens Jespersen.

Nogle biologer er imod denne type forsøg, fordi man ved at pumpe ilt ned i vandet, laver et kunstigt indgreb i naturtilstanden. Det afviser borgmesteren som argument.

"Nu kan jeg ikke se forskellen på, om overfladevand eller ilt pumpes ned, eller om det er en storm, der gør det."

Udsætte ålegræs og dumpe bundmateriale?

Kommunen foreslår at fritage Mariagerfjord Kommune fra de nye vandområdeplaner, hvor der var høringsfrist tirsdag, og så iværksætte en forsøgsperiode på tre til fem år. Der skal løbende være kontrol med effekten, fastslår borgmesteren.

To andre tiltag overvejer kommunen: At udsætte ålegræs, der sikrer en bedre økologisk tilstand. Samt at dumpe jordbundsmateriale oven på dyndet i bunden af fjorden, der er 10 meter dyb. Materialet vil komme  fra fjordmundingen, hvor det graves op for at sikre dybde.

Iltsvind i Mariager Fjord er et gammelt problem. I ældre kilder har man kunnet læse om bundvending i Fjorden, hvor der pludselig siver methan, svovlbrinte og andre gasser op fra den iltfrie bund. Men med industrialiseringen tog det fart i 50'erne og 60'erne og år frem. Men siden er der kommet styr på garverier, spildevandsudledning og kvælstoftilførsel fra landbruget, siger borgmesteren. Men problemet er der stadig -og nu ønsker kommunen at gå nye veje.