Sæt mål på tavlemøder: "Det skaber super god team-spirit"
Tavlemøder er en god og nem måde til effektiv ledelse.

Af Peter Hansen, kvægkonsulent, KvægrådgivningDanmark

Ligesom i alle andre brancher ligger nøglen til succes i mælkeproduktionen hos medarbejderne.

Har dine medarbejdere succes, er sandsynligheden for, at din virksomhed får succes, væsentlig større. Derfor er fokus på ledelse mindst lige så vigtigt, som at have fokus på fodring og malkning.

Ledelse er vigtigt

Bedrifterne bliver større, hvilket betyder at der bliver flere medarbejdere. Det giver flere ledelsesmæssige udfordringer; man kan sige, at det er nemmere at skabe et godt samarbejde mellem et double par i badminton end blandt spillerne på et fodboldhold.

Det handler i bund og grund om at have motiverede medarbejdere. Der findes ikke et entydigt svar på, hvad der motiverer medarbejderne. Vi motiveres af vidt forskellige ting. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der motiverer lige netop den enkelte medarbejder og hele holdet.

Du skal ikke tænke på, hvad dine medarbejdere kan gøre for dig, prøv derimod og tænke på, hvordan du som leder kan skabe det bedste job for dine medarbejdere.

Målet er at jobbet hos dig giver medarbejderne noget, som de ikke kan få på andre arbejdspladser.

Tavlemøder er gode værktøjer til ledelse og motivation

Kommunikation og forventningsafstemning er helt elementære elementer i god ledelse og motivation.

Tavlemøder er en god og nem måde til effektiv ledelse.

Stabile medarbejdere giver løft i effektivitetenSvin Fredag 8. januar 2016 · 00:00

Møderne er velegnet til at styrke kommunikationen og afstemme forventninger. Sammen sætter I mål for arbejdet, og det gør det let for alle medarbejdere at se, hvad I arbejder hen imod. Det er vigtigt at alle medarbejdere ved, hvor vigtig lige netop deres funktion er for at nå målsætningen. 

Tavlemøder i praksis

I praksis kan tavlerne bruges på mange forskellige måde. To af de tavler, der virker i praksis, er en planlægningstavle og forbedringstavle.

Planlægningstavle

Tavlen bruges til de hurtige ugentlige justeringer, og den supplerer den faste arbejdsplan.

Om denne type tavle siger landmændene følgende: ” alle medarbejder bliver involveret og informeret”, ”det giver et godt overblik over hvem der er ansvaret for en given opgave”, ”det er vigtig at ikke have for mange opgaver på tavlen for at bevare overblikket”, ”tidsbesparende, da medarbejderne bliver mere selvkørende”.

Forbedringstavle/Arbejdstavle

Tavlen placeres centralt i nærheden af et arbejdsområde, det kunne være kavleafdelingen, kælveafdelingen eller i malkestalden.

Det siger landmændene om denne type tavler: ”der holdes fokus på at optimere”, ”sikre at informationerne gives videre”, ”medarbejderne bidrage med nye ideer”, ”arbejdet bliver udført bedre og mere systematisk”, ”alle ved hvilken vej vi vil”, ”skabe super god Team Spirit”.

Der er desværre alt for mange tavler der hænger og samler støv. Brug dem nu aktivt og få dagligdagen sat i system. Dette vil være til gavn for dyrene, men bestemt også for dine medarbejdere, som skal skabe succes for dig som landmand.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.