»Stilstand er ikke tilbagegang, men konsolidering«

Harro Marqurdsen lægger ikke skjul på, at han foretrækker det sikre og simple. Det handler først og fremmest om at tjene penge.

Gennemsnitligt set over 22 år har det økonomisk set været den rigtige beslutning, selv om jeg naturligvis ikke kan vide, hvordan bedriften ellers ville have udviklet sig«, siger Harro Marquardsen.

Hans far omlagde Fauerby til økologi i 1998, og siden Harro Marquardsen og hustruen Jette overtog bedriften ved Løgumkloster i 2000, er den vokset fra 140 årskøer og 260 hektar til 350 årskøer og godt 400 hektar.

Umiddelbart ser han fortsat økologisk produktion for sig på bedriften, men understreger også, at både arbejdsmængde og arrondering sætter grænser for økologiske bedrifter. Desuden er han ikke specielt optaget af fortsat vækst.

»Vi har nået den størrelse, der nogenlunde passer til rammerne. For os er det mindst lige så vigtigt at kunne videregive en sund bedrift til en af vores fire drenge, hvis en af dem har mod på det. Vi er 11. generation her på bedriften og skulle ikke gerne gå over i historien som dem, der satte det hele over styr«, siger han med et stort smil.

Opskrift, der virker

Derfor lægger han heller ikke skjul på, at han sjældent er først med det sidste nye, men derimod foretrækker det simple og velafprøvede.

Det ses for eksempel med drivvejene til og fra afgræsningen, som består af meget kraftige stålwireforstærkede gummibånd. Engang transporterede de kul i Ruhr. I dag sørger de for sikker transport af køer til og fra marken med en holdbarhed, der må vurderes til at være tæt på uendelig.

Køerne yder godt 10.500 kg EKM/årsko ifølge ydelseskontrollen.

»Det er vi godt tilfredse med. Det er ikke et mål i sig selv at stige i ydelse, men at tjene penge«, siger Harro Marquardsen og lægger ikke skjul på, at han oplever det som et dilemma at skulle ændre for meget på bedriften, for han har jo en opskrift, der virker.

»Vi vil da gerne op på 11.000 kg, for man skal også passe på, at det ikke bliver en sovepude, at det egentlig går godt. Omvendt hader jeg det udtryk med, at ’stilstand er lig med tilbagegang’. Det er noget sludder. Stilstand er lig med konsolidering! Jeg vil gerne undgå, at næste generation skal sidde i gæld til op over ørene«, slutter han.

Faktaboks

Privat naturbørnehave

  • Jette Marquardsen har siden 2007 ejet og drevet en privat naturbørnehave nær gården 
under fritvalgsordningen med 
34 børn og seks ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.