Kvægkongres med mere tid til netværk

Kongressen løber ad stablen 2.-3. maj, og nogle af indlæggene kan man følge online.

Sidste år blev den aflyst, i år blev den udskudt, men nu løber kan man endelig igen møde kvægkolleger og netværke.

Kvægkongressen løber i år ad stablen 2. og 3. maj i Herning Kongrescenter. Traditionen tro starter det med årsmøde i Landbrug & Fødevarer Kvæg, hvor formand Chr. Lund og sektordirektør Ida M.L. Storm aflægger beretning for både det politiske og faglige område. Årsmødet giver et bud på, hvilken vej kvægbruget skal gå for at skabe konkurrencedygtige kvægbrug med fokus på bæredygtighed, sundhed og velfærd og blikket fast rettet mod forbrugerne og omverdenen. Det er gratis for alle. Men tilmelding er nødvendig.

Nyeste viden

På selve kongressen kan man hente den nyeste viden om kvægbrug. Blive klogere på bl.a. landbrugsaftalen, smittebeskyttelse, metanreduktion – og meget mere. Desuden er der paneldebatter. Der er syv sideløbende temaer og dermed masser at melde sig ind på.

Normalt kører det også løs med indlæg om aftenen, men sådan er det ikke i år. I år er der mere tid til netværk, hygge og underholdning, idet der er festmiddag mandag aften. Underholdningen står Henrik Svanekiær for. Med manipulation, tankelæsning, intuition, magi og hypnose vil han forbløffe og underholde efter middagen.

Tilmelding

kan ske på www.kvægkongres.dk

Faktaboks

Kvægkongres

  • 2.-3. maj i Herning Kongrescenter
  • Tilmelding nødvendig
  • Årsmøde gratis
  • Kongres 695-1.495 kr. for landmænd plus evt. måltider, middag mv.

Se detaljer på www.kvægkongres.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.