Kvægracer er ligeværdige – målt på økonomi

Der er masser af forskelle på kvægracer, men når man ser på økonomien, er de ligeværdige, konkluderer Seges.

Der er stor forskel på kvægracer, men det er ikke bare den, der giver mest mælk, der er bedst. I hvert fald ikke rent økonomisk. Sådan lyder det fra Seges i seneste KvægNyt.

Ifølge Dansk Holstein giver en holsteinko mellem 2.100 og 3.100 kr. mere pr. ko i årlig indtægt end andre racer. Alligevel behøver det ikke betyde, at den er bedre på bundlinjen.

Holstein giver en højere gennemsnitsydelse end andre racer, men gennemsnittet bliver endnu højere, fordi mange holstein står i store besætninger, hvor man malker tre gange i døgnet. Hvis en lige så stor andel af jersey og røde køer blev malket tre gange i døgnet, ville deres gennemsnitsydelse også være højere, end den er i dag.

Mælkens sammensætning er også vigtig for økonomien. Alle ved, at jerseymælk har højere fedtindhold, og det giver en højere pris pr. kg EKM. Derfor kan man ikke bare sammenligne racerne en til en på kg EKM, hvoi man vil kende den økonomiske forskel.

Når man tager højde for dette, er forskellen mellem holstein og andre racer ikke længere 2.100-3.100 kr., men ca. 850 kr. pr. årsko alene for værdi af ydelsen.

Ud over mælkeydelsen er der forskel mellem racerne på omkostninger til arbejde, reproduktion, dyrlægebehandlinger og meget mere, som også skal medregnes.

En totaløkonomisk sammenligning af holstein og RDM viser en forskel på omkring 350 kr. pr. årsko i favør af holstein. Med de usikkerheder, som er forbundet med sammenligning af racerne, er budskabet derfor, at de danske malkeracer er ligeværdige rent økonomisk.

Faktaboks

 

  • Kvægracerne er økonomisk set ligeværdige
  • Mælkeydelsen er kun et af de vigtige elementer i økonomien
  • Mælkens kvalitet og koens sundhed påvirker også økonomien
  • I forhold til undersøgelser fra 2018 er der tendens til, at RDM taber terræn til holstein 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.