Otte landmænd stifter nyt fælles selskab: Samles om at fede kalve op

Hvad gør man som mælkeproducent, når man får født nogle kalve, som man ikke selv skal bruge, som man ikke længere må aflive, og som det kniber med at få solgt til andre?

Det nærliggende svar er, at man må opdrætte dem selv, men på Sjælland er otte mælkeproducenter på vej med en anden løsning: De vil opdrætte kalvene i fællesskab.

De otte landmænd har stiftet selskabet Stevnskalven Aps, hvor landmændene har købt én anpart pr. dyr, de ønsker at levere.

"Samlet set har vi skudt to millioner kroner ind med anparter, og banken har bidraget med et lån på tre millioner kroner", fortæller Rasmus Stenbek, som er bestyrelsesmedlem i selskabet og driftsleder hos sin far Lars Stenbek, som er anpartshaver.

På egen hånd

Fælles for landmændene er, at de har jerseykøer, og at de indtil nu har haft svært ved at afsætte tyrekalve og krydsningskalve til etablerede kalveproducenter. Værre gik det, da en sjællandsk kalveproducent gik bort, og produktionen blev lukket.

"Han fedede 1.200 kalve op om året, så det kunne mærkes på Sjælland, at den afsætningsmulighed pludselig forsvandt", fortæller Rasmus Stenbek.

Landmændene så sig derfor nødsaget til at løse udfordringen på egen hånd, og deres fælles selskab Stevnskalven Aps har nu lejet bygningerne hos den afdøde kalveproducent.

"Bedriften blev opkøbt af Seinhuus Gods, som kun skulle bruge jorden. Så vi har lejet bygningerne foreløbig i ti år, og godset har endda købt nogle anparter for at hjælpe os økonomisk i gang", siger Rasmus Stenbek.

Måske med eget mærke

De første kalve skal indsættes i midten af marts, og indtil videre er det planen, at de skal opfedes og afsættes traditionelt. På sigt kan der blive tale om et nicheprodukt, hvor man vil slå på, at kalvene er født, opvokset og slagtet på Sjælland.

For at give de økonomisk bedste betingelser har landmændene besluttet, at de ikke vil fede renracede jerseytyrekalve, fordi de vokser for langsomt. Alle kalvene har derfor en kødkvægstyr som far, og det vil enten være angus, charolais eller blåkvæg.

"Det gode ved, at vi selv ejer selskabet, er, at kommandovejen er kort. Nu prøver vi tre kødkvægsracer af og kan så hurtigt rette ind, hvis der er en eller to, som klarer sig bedre", mener Rasmus Stenbek.

Kapitaltung

Selve kalveproduktionen er økonomisk tung at løbe i gang, fordi kalvene skal fedes et helt år eller mere, før de slagtes. En national slagtepræmie kommer endnu senere.

"Derfor er vi glade for, at banken vil hjælpe os i etableringsfasen, og at godset også tror på det ved at købe anparter", siger Rasmus Stenbek, som forventer, at det tager tre år at løbe i gang.

Indtil videre hæfter landmændene sig ved, at kødet er steget i pris. Og selv med stigninger på stort set alle andre omkostninger er bytteforholdet fornuftigt.

"Vi tror på projektet og kunne godt tænke os lidt flere anpartshavere. Og modellen kunne måske også inspirere andre steder i landet, hvor kolleger har svært ved at afsætte kalve", mener Rasmus Stenbek.