Sponsoreret af MSD Animal Health
Derfor skal smågrisene have råmælk senest 6 timer efter faring
Pattegrisenes indtagelse af råmælk er helt afgørende for deres fremtidige trivsel. Uden råmælk har grisene stor risiko for mistrivsel og død.

Beskyttelse igennem råmælk er kun mulig, hvis grisene får optaget en tilstrækkelig mængde og kvalitet af råmælk. Den allerførste næring pattegrisene indtager, skal være den første råmælk, og den skal indtages meget hurtigt efter fødsel. Ved stigende kuldstørrelser, brug af mælkefodringsanlæg og et stort antal smågrise, kan det være en udfordring at sikre den livsvigtige råmælks-tildeling.

Nogle vacciner til søer og gylte er først og fremmest beregnet til at beskytte dyret selv og måske også soens eller gyltens fostre. Andre vacciner er først og fremmest beregnet til at beskytte soens grise. I dette tilfælde sker beskyttelsen af grisene på baggrund af optagelse af antistoffer fra soens råmælk. Endelig er der vacciner, som skal beskytte både søer og grise.

Udover råmælkens almindelige ernæringsindhold er indholdet af antistoffer det vigtigste for grisenes beskyttelse.  Den største del af antistofferne er type G. Det er de antistoffer soen har i sit blod, og som den hen mod faring opkoncentrerer i råmælken.

Efter indtagelse af råmælk og optagelse af antistoffer beskyttes den nyfødte gris på denne måde mod de smitstoffer, som den møder i sit miljø. Det kan enten være smitstoffer soen har mødt på naturlig vis, eller som den har fået efter vaccination.

Uanset om soens eller gyltens beskyttelse er naturlig eller efter vaccination er det meget vigtigt, at råmælken er det første måltid grisen indtager. Får grisen anden ernæring uden antistof type G vil tarmen afskæres fra at optage antistofferne til grisens blod. Antistoffer fra følgende måltider kan herefter ikke optages af grisen og vil gå tabt.

Men råmælken kan indtages for sent, fordi indholdet af antistoffer i råmælk aftager med tiden efter faring. Bliver indholdet for lavt, vil grisen ikke opnå en tilstrækkelig beskyttelse.

Efter afsluttet faring og den første diegivning må der helst ikke gå mere end seks timer, før alle grise har optaget deres råmælk.

Cirka 24 timer efter faring er råmælken blevet til somælk. I somælk er der kun små mængder af antistof type G. Der findes også antistoffer af type M og type A, der lige som type G udskilles under hele diegivningen. Type A og type M kan give nogen lokal beskyttelse i tarmen mod f.eks. coli-diarré og tarmbrand.

Grise, som kun kan tage næring til sig fra et malkeanlæg eller tidligt modtager andre foderstoffer, vil således komme til at mangle beskyttelsen fra soen, og grisene vil have en større risiko for at udvikle f.eks. diarré.

Figuren viser sammensætningen af næringsstoffer i soens mælk de første 48 timer efter faringen. Du kan tydeligt se, at mængden af antistof type G aftager meget i de først 24 timer efter faring.


 

Faktaboks

Vacciner mod f.eks. rødsyge eller parvo-infektion beskytter dyret og dets fostre, mens vacciner mod ondartet lungesyge, Glässer og PCV2 også kan beskytte afkommet. Vaccination af søer mod coli-diarre og tarmbrand beskytter kun pattegrise.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, råmælk, somælk, antistoffer, beskyttelse, vaccination

Sponsoreret af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.