Af Kvægbrugskonsulent Jane Dietz Rasmussen, Syddansk Kvæg
Beregninger viser at koen kan betale op til 1,85 kr. pr. kg valset hestebønner, når den erstatter sojaskrå i en ration med et græs/majsforhold på 1:1½.
Hvorfor selvforsyning?
Prisen på indkøbt protein kan svinge, og det kan derfor overvejes at øge selvforsyningsgraden af proteinkilder i foderrationen.
Oftest skal der dog tænkes i et supplement, som erstatning for de dyreste indkøbte fodermidler.
En interessant afgrøde er hestebønner, der med et godt protein og stivelsesindhold samt et stabilt udbytte fint kan erstatte sojaskrå, når den opfodres sammen med rapskage.
Anvendelsesmuligheder
Hestebønner kan benyttes i både ubehandlet (valset) eller behandlet form (toasted). Toasting øger bønnernes indhold af AAT, mens den ubehandlede hestebønne, fastholder bønnernes høje PBV indhold.
Bearbejdningen af hestebønnerne inden opfodring afhænger således af hvilken type protein der er behov for. Hestebønnerne stiller dog krav til grovfoderkvaliteten, da de ikke er så energirige som f.eks. sojaskrå.
Hvad kan stalden betale?
Dette er ikke så enkelt at give et entydigt svar på, da prisen afhænger af priser på andet indkøbt og hjemmeavlet foder, kvaliteten og udbytte på hestebønner samt grovfoderkvaliteten og græs/majsforholdet.
Derudover afhænger prissætningen på hjemmeavlede hestebønner også af arrondering, sprøjte- og vandingsforhold, vandindhold ved høst samt beslutningen om evt. toasting af hestebønner.
I et forsøg på alligevel at afklare prisniveauet for hestebønner, er der taget udgangspunkt i en foderration med majs/græs (60:40), sojaskrå, rapskage og korn (ration 1), som er sammenlignet med en ration hvor sojaskrå erstattes med hestebønner (ubehandlet, valset)(ration 2). Grovfoderet er af middel kvalitet og priserne fremgår af tabellen.
I eksemplet må hestebønner leveret på foderbordet koste maks. 215 øre pr.kg. Og her skal fratrækkes udgifter til tørring og valsning (25-30 kr.), og så lander vi på en pris på 185 øre pr.kg. Dertil skal fratrækkes udgiften på høst, forbrugt tid og ekstra lagerkapacitet.
Fodermiddel kg TS/ko/dag | Pris (øre/kg) | Soja/raps 1 | Hestebønner 2 | |
Korn | 115 | 3,7 | 3,2 | |
Sojaskrå | 280 | 2,5 | - | |
Rapskager | 195 | 2,7 | 1,7 | |
Rapsskrå | 185 | - | 3,1 | |
Hestebønner | 215 | - | 1,9 | |
Mættet fedt | 780 | 0,3 | 0,3 | |
Græsensilage, middel FK | 127 | 5,9 | 6,0 | |
Majsensilage, middel FK | 101 | 9,7 | 9,1 | |
Parametre | ||||
AAT (g/MJ) | - | 16,7 | 15,5 | |
PBV (g/kg TS) | - | 15 | 20 | |
Råprotein (g/kg TS) | - | 169 | 168 | |
Stivelse (g/kg TS) | - | 220 | 224 | |
Fedtsyrer (g/kg TS) | - | 35 | 33 | |
NDF (g/kg TS) | - | 303 | 311 | |
Energi (MJ/kg TS) | - | 6,64 | 6,52 | |
Pris (kg/dag) | - | 39,38 | 39,39 |
Tabel 1: En foderplan uden soja med rapsprodukter eller hestebønner som proteinsupplement kan sagtens opretholde krav til energiindhold, AAT og PBV.
Bedriftens overvejelser og strategi
Overvejes det at øge selvforsyningsgraden på bedriften, f.eks. ved at dyrke hestebønner, bør der foretages en vurdering af de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, inden der iværksættes større ændringer i fodring og produktionsstrategi.
Følgende punkter skal tænkes ind:
- Er der tilstrækkelig med areal på ejendommen og egner jorden sig til dyrkning af hestebønner?
- Er der afgrøder nok i sædskiftet til minimum 4 år mellem dyrkning af hestebønner?
- Hvilke opbevaringsfaciliteter er der til rådighed, og hvad skal der til for at bearbejde hestebønnerne?
- Hvordan vil foderændringen påvirke restbeløbet pr. årsko?
Inddrag gerne din konsulent indenfor fodring, planteavl og økonomi for beregningerne af de økonomiske konsekvenser – lav en risikovurdering.
Relaterede artikler
Kommentarer