Østrigske mælkebønder presset til at sænke produktionen

Østrigske mejeriers programmer mod overproduktion begynder at virke.

De tre østrigske mejerier Berglandmilch, NÖM og Ennstal Milch introducerede i starten af året en række programmer, som skulle forhindre overproduktion af mælk.

På det tidspunkt var produktionen hos de fleste af landets mejerier 10 pct. højere end året før. Det ser nu ud til at programmerne er begyndt få effekt, skriver Dairy Industry Newsletter ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Berglandmilchs leverandører er siden 1.  januar blevet betalt en bonus på 10 eurocent pr. kg for at levere op til 10 pct. mindre mælk end i 2017. Selskabets ’overforsyning’ var i midten af marts faldet til 6 pct.

Milchgenossenschaft Niederösterreich (leverandør til og 25 pct. interessent i NÖM) indførte 1. februar et system, hvor der betales spotmarkedspris for mælkemængder, der overskrider en vis andel. Deres indvejningsforøgelse er ligeledes faldet til 6 pct.

Ennstal Milch indførte i denne måned et system, hvor afregningsprisen på overleverancer er 10 eurocent pr. kg lavere end selskabets normale afregningspris.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.