Arkivfoto.Fremover kan mælkeproducenter, som gerne vil være en del af Arla-mejeriet, se frem til at skulle betale 7,5 eurocent pr. kg. mælk, de indleverer det første år.
Prisen bliver ifølge Arla en investering i fællesskabet og erstatter det hidtidige administrationsgebyr på 15.000 kr.
»Vi finder det naturligt, at man betaler et indskud på egenkapitalen for at få del i de værdier, der er i selskabet,« siger Henrik Damholt Jørgensen, chef for medlemsservice i Arla.
Han fortæller, at det nye prismærke på indgangsbilletten bl.a. er sat i værk, for at mejeriet skal have ens regler blandt alle medlemslandene.
»Det er naturligt, at når du træder ind i selskabet, er det på lige fod med medlemmer i de andre lande,« siger han.
Han anerkender, at det mindsker incitamentet hos mælkeproducenter, der shopper rundt, dvs. skifter mellem mejeriet og eksempelvis spotmarkedet, men at det ikke har været en del af overvejelserne bag det nye tiltag.
»Det er jo klart, at trafikken med at melde sig ud og ind igen ikke er så interessant længere, fordi man skal betale oftere. Men ønsker man at være et andet sted, har man stadig rig mulighed for det,« siger Henrik Damholt Jørgensen.
Vil ramme de store
Den betragtning er Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos Københavns Universitet og mangeårig forsker i andelsbevægelsen, til dels enig i.
»Det kan godt være, at det handler om at få ens regler for alle, men det er klart, at Arla gerne vil holde fast i deres leverandører og undgå, at de shopper rundt. Det giver forudsigelighed i Arlas mælkemængde, og det er jo alfa og omega,« siger han og fortæller, at prisen på den nye indgangsbillet i særdeleshed vil ramme de danske og svenske landmænd.
»Det betyder jo, at jo større mælkeproducenten er, des større en pris skal han betale for at komme med i Arla. Og det her vil ramme hårdest hos dem, der har de største mælkebrug, hvilket typisk er Danmark.«
Relaterede artikler
Kommentarer