Debat på @Malkekvæg: Nu har vi igen smalle køer med dårlige yver og ben
Hver uge bringer Kvæg Plus uddrag fra en udvalgt debat i Facebook-gruppen @Malkekvæg.

Bruger Morten Nielsen har lagt et opslag om kåringstal op. 

Morten Nielsen:

"Er vi de eneste, der oplever at NTM det stiger, men alt andet falder til et niveau, hvor man har lyst til at sætte sig ned og græde.

Viking har styret insemineringsplanen cirka de sidste syv-otte år. Kåringstallene har faldet imellem ½-1 enhed i helhed de sidste tre-fire år, men denne gang 2,4 enheder i helhed siden sidste kåring i april. Er meget frustrerende og tvivler på bunden er nået endnu.

Kan huske da vi havde de små brede hollandske køer for 30-40 år siden med store yver og dårlige ben.
Så kom holstein-blodet, mere højde, smallere køer, bedre yver, bedre ben og mere mælk. Så kom Viking, nu har vi så igen små, men smalle køer med dårlige yver og ben.

Dog har de mere ydelse og kortere patter end hollænderne, ret skal være ret."

Opslaget er der kommet 166 kommentarer til. Blandt andet dette:
"Der har fløjet mange påstande i denne tråd, her lidt fakta fra vores besætning. Aldrig brugt andet end Viking. Gået fra 210 køer i 2014 til 420 idag uden at have købt et dyr ind. Og har samtidigt solgt over 100 til levebrug i perioden.

Eksteriør siger mig intet. Det gør økonomi tilgengæld. Og kan konstatere der er ret god økonomi i det vi har gang i. Dernæst har jeg det godt med at de penge jeg bruger til avl bliver i nordiske hænder (min egen forening).

Men fair nok hvis man vil være sikker på en produktions anlæg har for små båse om 5 til 10 år så køb endelig genetik andre steder end viking."

Se alle kommentarer til opslaget her

Faktaboks

Facebook-gruppen @Malkekvæg

  • 8.637 medlemmer
  • Det er en lukket gruppe på Facebook, men du kan nemt anmode om at blive medlem. Vi lukker kun personer ind fra erhvervet
  • Find gruppen ved at søge på ordet malkekvæg på Facebook
  • Gruppen debatterer faglige spørgsmål om kvægbrug  

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.