Dyrlæger overraskede: Så meget plastic finder de i komaver

Det norske veterinærinstitut finder ofte en større mængde plastic i maven på obducerede køer.

Dyrlæger på det norske Veterinærinstitut obducerer fra tid til anden en ko, og ofte bliver der fundet bekymrende store mængder plastic. I den enkelte komave er der tale om plastic i kilovis. 

 "Landmanden reagerer oftest på, at koen bliver træt og mager som symptom på, at plasticaffaldet ikke kan komme ud igen via den naturlige vej" forklarer Svein Gudmundson, specialveterinær på det norske Veterinärinstitut til norske NRK.

"Vi ser kun toppen af isbjerget" siger Svein Gudmundson til NRK, der dog ikke tør gætte på, hvor stort problemet er.

Plastic i maven giver koen en falsk fornemmelse af mæthed, som får den til at æde mindre. I mange tilfælde kan indtaget af plastic føre til at koens fordøjelsessystem stopper, og at koen bliver alvorligt syg og i værste fald må aflives. 

Ikke kun fra afdækning

Normalt er det primært rester af plastic fra ensilering og wrapballer, der forvilder sig ned i koens maver, forklarer Svein Gudmundson. 

Men desværre kan der også findes plasticflasker og aluminiumsdåser henkastet i naturen,  og som nogle gange kan ende i kvægets fordøjelsessystem. Noget som normalt medfører stor smerte og mulig død for dyret.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.