Professor: Nogle landmænd er skyld i metalsplinter i komaven

Nogle landmænd lader mørnede dæk ligge på ensilagen, og så risikerer metaltråden fra dækket at havne i foderet, siger professor, der dog mener, at Dansk Folkepartis forslag om dækforbud er dramatisk. Oplysning er vejen frem, mener han.

Nogle landmænd har mørnede bildæk liggende på ensilagen, hvor metaltråde havner i foderet og siden i vommen, hvor den forårsager smerte og bughindebetændelse hos koen.

Det siger Henrik Elvang Jensen, professor i veterinær patologi hos Københavns Universitet. Han har som led i sin forskning gennemført undersøgelser af komaver og har konstateret, at netop dæktråde er et af de store problemer, når køer får metal i maven.

Han giver Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, ret i, at der er et problem, men mener ikke at et decideret forbud mod bildæk er nødvendigt.

"Det er overvejende sandsynligt, at det kommer fra dæk på ensilagestakken," vurderer Henrik Elvang Jensen om de mange metaltråde, som er fundet i komaver.

Henrik Elvang Jensen har sammen med andre lavet undersøgelser netop for at sikre viden om problemet - og forsøger ved blandt andet foredrag at informere landmænd om, at der er en reel risiko for skader hos dyrene, hvis de lader mørnede dæk ligge over plastpressenningen.

"I min optik er det oplysning, der er vigtig."

"Der er et problem ved visse landmænd, og de skal lære, at de skal skifte dækkene ud eller bruge sandsække, men jeg synes, at det er dramatisk at lovgive mod," siger professoren.

Fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har afvist at forbyde brugen af bildæk, og Karina Due vil ifølge Maskinbladet nu forsøge at samle opbakning blandt venstrefløjens partier til et forbud.

Magneter i vommen en god ide

Henrik Elvang Jensen pointerer i øvrigt, at det har stor effekt, når landmænd lader køerne sluge en magnet, som ligger i formaven og tiltrækker metal. I en undersøgelse, offentliggjort i 2006, af 1491 køer slagtet hos Danish Crown blev der fundet fremmedlegemer i 286 køer, svarende til 19 procent af de undersøgte. Af de undersøgte køer havde kun 6,6 procent af de undersøgte køer havde en magnet i vommen. Magneterne var til gengæld effektive, for 97 procent af køerne med en magnet i vommen havde ikke læsioner i formaven.

Henrik Elvang Jensen kender dog ikke til dokumentation for, at magneter alene på foderblanderen kan samle al metal og derved effektivt forebygge læsioner i vommen hos besætningens køer.

Eksempel på ensilagestakke. Fotoet fremgår af rapporten "Fremmedlegemer i formaverne", Dansk Veterinærtidsskrift 2006, 15. maj, Nummer 10.

 

Kronisk, traumatiserende reticuloperitonitis. I læsionens åbnede stikkanal (pilehoveder) ses det indtrængende
dæktrådsstykke (pile).

Sådan ser en magnet, der har været i vommen på en ko, ud, når den har fanget metaltråde. Kilde: "New types of foreign bodies and the effect of magnets in traumatic reticulitis in cows", T. Cramers, K. B. Mikkelsen, P. Andersen, C. Enevoldsen, H. E. Jensen. Offentliggjort i Veterinary Record (2005).

Faktaboks

En undersøgelse offentliggjort i 2006

1491 køer blev undersøgt på Danish Crowns daværende kreaturslagteri i Tønder.

Der blev fundet fremmedlegemer i 286 af de undersøgte køer.

Dæktråd blev fundet i 11 procent af tilfældene, og de havde den højeste traumatiseringseffekt med 80 procent.

80,7 procent af de fundne dæktråde sad fast i vommen og på vomvæggen, og dermed var de den mest traumatiserende type fremmedlege i undersøgelsen.

Af de fastsiddende fremmedlegemer tegnede dæktråd sig for 37,9 procent, hegnstråd for 21,2 procent, og søm tegnedesig ligeledes for 21,2 procent.

Stykker af kobber, spændeskiver og lignende var de hyppigst fundne fremmedlegemetyper med 113 fund ud af286. Til gengæld havde de en lav traumatiseringseffekt med 9,8 procent, fordi de for langt størstepartens tilfælde blev fundet løs i vommen.

Størstedelen af de fundne fremmedlegemer var letbøjede eller lige, og 95,5 procent af dem var spidse.

Kilde: "Fremmedlegemer i formaverne", Dansk Veterinærtidsskrift 2006, 15. maj, Nummer 10./Magasinet Kvæg, 2014

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.