Er landbrugets fremtid en hipster uden gård og gæld?

Der er nogle understrømme i gang i landbruget. Et nyt tankesæt. Et nybrud med den måde, vi normalt tænker landbrug på.

Jeg har det seneste års tid haft fornøjelsen af at besøge et par helt anderledes oksekøds- og mælkeproducenter. De er unge, uden en formel landbrugsuddannelse og uden en slægtsgård på hånden eller en million i sparegrisen.

Men de er alligevel blevet landmænd ved at satse på billige, fleksible, mobile og lejede løsninger som intensivt gartneri, flytbare hønsehuse, holistisk afgræsning og mobil malkning på meget billig eller lejet jord.

De er kommet i gang for ganske få penge, har fundet inspirationen i deres netværk og via internettet, og de afsætter deres produkter direkte til kunderne i et tæt samarbejde om udbud, produktion og rammerne.

Mange kigger i nye retninger

Jeg blev mindet om dem, da jeg tilbragte en times tid på Overby Export Consultings beskedne stand på Agromek. Tommy Overby, med en fortid i bl.a. Kongskilde, har nemlig specialiseret i sig i teknik til det mobile landbrug.

Og der var travlt på standen. Det er ikke kun unge landmænd, der tænker i disse baner. Det gør også traditionelle landmænd, som gerne vil prøve en niche af ved siden af hovedproduktionen eller har et græsareal, der kunne egne sig til et hømælkskoncept.

Det kan også være hobbyproducenter, som gerne vil skalere deres produktion op og gøre den til et levebrød uden at risikere hus og hjem ved at forgælde sig.

Så er der brug for et mobilt malkeanlæg, et mobilt foderanlæg, et mikro-gårdmejeri eller et mobilt hønsehus. Eller redskaber og teknik til jordbearbejdning, kompostering, vand- og klimastyring i tag- og byhaver.

En virkelig god historie

De unge landmænd, jeg besøgte, tjener glimrende og har hver især flere ansatte. De har selv bygget det hele op, også afsætningen, i det ene tilfælde i et tæt samarbejde med den kæde af restauranter, der aftager produkterne i form af mælk, kød og grønsager.

De er aktive på de sociale medier og har et stort netværk blandt ligesindede producenter overalt i verden. Og selv om de ikke har en komplet landbrugsuddannelse bag sig, skal man ikke have lyttet til dem i mange minutter for at fornemme, at de er landmænd helt ind hjertet.

Men formentlig en ny slags landmænd, der ikke kun producerer velkendte landbrugsprodukter som mælk og grønsager. Men også har fokus på og hensyn til klima, natur og miljø integreret i produktionen.

Det er en virkelig god historie, der ligger som en klangbund under produkterne. Disse nye unge landmænd formår også at stå frem med den. Og forbrugerne elsker det.

Mange andre unge ser dem som forbilleder og får mod på selv at starte en produktion.

Vi har brug for hinanden

Der er bare set med det traditionelle landbrugs øjne et problem: Ingen af dem opfatter sig som en del af det traditionelle landbrug. De kan ikke se sig selv som hverken medlemmer af en landboforening eller som kunder i en landbrugsrådgivning.

Så hvordan får vi disse nye landmænd ind i folden, bogstaveligt talt?

Det har jeg ikke selv et klart svar på.

Men jeg er ret sikker på, at vi kan lære en hel del af dem, og at det kan gavne hele landbruget at kunne vise en stor og spraglet mangfoldighed frem med disse nye producenter som en del af det samlede landbrugsbillede.

En del af disse nye producenter har i øvrigt også brug for os, for de slås ligesom mange andre med utidssvarende regler og rigide kontrolregimer.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.