Der er syv top-trends på Eurotier, når det gælder foder. Det er i hvert fald, hvad Detlef Kampf, head of animal nutrition hos DLG, Deutsche Landwirtschaftliche Gesellschaft, (Det tyske Landbrugsselskab) har gjort det op til. Detlef Kampf har kastet et blik på tværs af de 1800 udstillere og samlet syv områder, der er ekstra fokus på
1. Sunde maver
Tilskudsfoder fokuserer ikke udelukkende på at levere energi og vigtige næringsstoffer. Der er også stort fokus på at det har ekstra virkninger i forhold til dyresundhed. For eksempel tilsætningsstoffer, der fremmer tarmfunktionen, stofskiftet og immunsystemet. Særligt er der fokus på, hvis det kan reducere mængden af antibiotika, i besætningen eller reducere dyrenes CO2-aftryk.
2. Miljø – optimering af N og P
Overskud af kvælstof og fosfor, N og P i foderet skader miljøet. Foderblandingen skal optimeres i forhold til at mindske tab af N og P, så det ikke bare passerer gennem dyrene og udskilles i gødningen. Foderet skal kun lige matche dyrets faktiske behov for at opretholde kropsfunktioner samt til produktion af kød, mælk.
Da dyrene generelt har stort behov for protein, er der tilbøjelighed til overskud af protein med risiko for kvælstoftab. Fodermidler kan have en skæv balance mellem N og P i forhold til dyrenes behov, og det skal håndteres så der ikke er for meget og for lidt af nogen af delene. Firmaerne har fokus på at afbalancere proteinbehovet ved af optimereproteinets kvalitet, evt. gennem tilskud af frie aminosyrer samt ved brug af specifikke enzymer. Samtidig skal det tilpasses dyrene vækstfase.
3. Non-GM proteinkilder
Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på non-GM protein. Flere og flere lande, bl.a. Tyskland ser også på mulighederne for selv at dyrke protein, så det ikke skal importeres. Derfor er der et stigende behov for alternative proteinfodermidler, som kan bruges i stedet, såsom rapsmel (ikke-GMO!), bønner, ærter, lupiner eller solsikkemel. Derfor er der også fuld gang i forskningen i, i hvor høj grad hvert af disse foderstoffer kan bruges i foder uden at påvirke dyresundheden, foderoptagelsen og effektiviteten, samt de ønskede tekstur- og smagsegenskaber for de animalske produkter.
4. Insektprotein
Der er også fokus på etikken i at fodre husdyr med fodermidler, der kunne bruges til menneskeføde. Derfor leder man efter nye proteinkulder. En lovende vej for den nuværende forskning er insektprotein, som også har været godkendt i EU i nogen tid. Fødevaresikkerhedsspørgsmål mangler stadig at blive afklaret, især med hensyn til mulige hygiejnerisici.
5. Vand som foder
Vand er afgørende for dyrs sundhed. Vand kan derfor betragtes som det vigtigste næringsstof eller foder, og landmanden skal sørge for, at vand ikke bliver en begrænsende faktor i dyrenes tilvækst. Der skal to til fem liter vand til pr. kg tørstofindtag afhængigt af art og det er også vigtigt, at vandet er af en god kvalitet.
6. Kvalitet af grovfoder
Foderværdien af grovfoder kan variere betydeligt. Fokus på planlægning lige fra etablering til høst er stigende. Samtidig er der angiveligt stigende interesse for ensileringsmidler, som muligvis i nogle situationer kan forbedre gæringsprocessen og evt. stabilisere det ensilerede foder.
7. Fodertilsætningsstoffer
Fodertilsætningsstoffer er meget udbredt i husdyrfoder i EU, men først efter at de har været igennem en omfattende og godkendelsesproces for at vise, at de er sikre for landmænd og dyr, samt effektive. Brugen af enzymer til at forbedre fordøjeligheden af visse ingredienser såsom protein, fosfor eller kulhydrater er meget udbredt i en række lande. Det samme gælderbrugen af probiotika og andre produkter til at stabilisere tarmfloraen og sundheden.
Kommentarer