Foldene er et puslespil, når man malker med robotter

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Der er snart græs at hente i markerne og jeg er ved at planlægge udbinding. Udbindingsmineralerne er vi lige startet på, det gør vi ca. 3-4 uger før de kommer på det første græs. Det er vigtigt at planlægge foldene, så det passer med robotterne. Det skal sættes i system helt fra starten for, at det virker. Vi har et a-hold og et b-hold, for når man har robotter, kan man ikke tage alle dyr ind og alle dyr ud samtidig, så kan det ikke følge med. Jeg skal have noget i retning af 25 folde i alt, så det passer med, at de kommer på nyt græs hverdag og er tilbage i samme fold efter ca. 10 dages tid.

Vandkar

For at gøre det lettere at give dyrene vand i foldene har vi, da vi lavede om på vandingssystemet, sat en hane for hver 72 meter ned gennem marken. Jeg skal så ud og investere i nogle vandkar, og de er altså ikke helt billige, har jeg konstateret.

Køerne er ude 8-10 timer ad gangen. Der skal også være foder på stalden, for de må ikke være sultne, når de bliver malket.

Startgødning

Vi har givet alle græsmarkerne startgødning. Slætmarkerne får også en smule svinegylle. Afgræsningsmarkerne vil jeg helst ikke give gylle, slet ikke efter at jeg har fået salmonella. Alle græsmarkerne får 4 ton protamylasse fra kartoffelmelsfabrikken. Det svarer til 60 N (udnyttet), 200 K og 30 S.

Når varmen kommer, tager kløveren over og leverer kvælstof til 2. slæt. Har gemt lidt gylle i reserve, hvis temperaturen ikke bliver høj nok til, at kløveren alene kan producere nok N til 2 slæt. Efter 2. slæt er varmen altid høj nok, så der spilder vi bare gyllen, hvis den udbringes.

Jeg vil gerne reservere noget gylle til vårhvede og rapsmarker, så jeg kan overføre minds 40 N fra græsmarkerne til nogle salgsafgrøder, som sikrer høj kvalitet og bedre afsætningsmuligheder. Jeg prøver at optimere ud fra, at jeg har kvalitetsafgrøder og sunde sædskifter.

Rug-slæt

I efteråret såede jeg rug som efterafgrøde. Den har så fået lidt gylle her i foråret og jeg kunne godt forestille mig, at jeg starter græsvognen op og høster ”friskgræs” på rugen og blander i fuldfoderet. Det er der ikke mange omkostninger i. Hvis jeg ikke når det inden 10. maj, når majsen skal sås, pløjer jeg rugen ned, og så fungerer den i stedet som gødning.

Muldvarpe

Græsmarkerne er blevet tromlet nu og vi har købt 20 nye muldvarpefælder. Så har vi i alt 25 fælder, vi kører rundt og sætter, så det bliver rigtig godt. Man kan ikke undgå muldvarper, når man har sådan en regnormejord, som vi har. Jeg er glad for, at vi er i Danmark, for jeg har hørt, at muldvarper er fredet i Tyskland, men her er det altså ikke et truet dyr.

Muldvarpefangst hos Filip Friis og søn, Løgumkloster.

Lupiner

I fredags blev vi færdige med at så 130 hektar hestebønner, lupin og ærter. Formentlig til eget brug, men det kan jeg nå at skifte mening om,  hvis det bedre kan betale sig at sælge dem. Der er kommet meget fokus på proteinafgrøder også hos mine konventionelle naboer, for soja er ikke længere noget, man kan købe for en slik.

Jeg har sået fire forskellige sorter af lupiner, så jeg kan høste såsæd til næste sæson af de bedste sorter. Det må være godt at være foderstof, for i år har lupinudsæd kostet optil 9 ,75 kr. pr. kg, og der skal 180 kg til pr. hektar. Det er 1.755 kr. plus podemiddel for 300 kr. pr. hektar.

Samtidig sår jeg 20-25 kg vårhvede i lupinmarkerne, som hjælper med at holde dem oprejst og de har også en afmodningseffekt samtidig hjælper en vårhvede med at lukke af for ukrudt tidligere. Der er utrolig mange synergier ved at så vårhvede i lupinerne, og man kan også sælge blandingen til grovvaren, hvis man ikke bruger det selv. Så skiller de det bare ad. Flere grovvareselskaber øger efterspørgslen efter dansk produceret protein, så afsætningen ser god ud.

Prisstigning

Det er positivt at se, hvordan mejeriprodukter er på vej op i pris, for vores bytteforhold er udfordret. Alting stiger i pris. Jeg købte en ny 20 ton tipvogn, den er steget 40.000 kr. på få måneder, og det byggeri, jeg har pønset på, er også steget. Samtidig har renten fået et hak op, så hvad skal vi betale med, hvis vi ikke får mere for mælken?
 

Hestebønnerne er spiret

Endelig kan jeg nævne raps. Rapsen skulle have en meget povsitiv effekt på nedbringelse af metandannelse hos koen, så jeg har sået 27 hektar i efteråret efter græsmarker.
Om få dage starter planten rigtig og strækker sig de første blomster hoveder er nu allerede synlige