Højere pris for mælken kræver større ansvar for salget

Det kom som en overraskelse for mange, at Lely nu producerer gårdmejerier, så der kan sælges frisktappet mælk direkte fra bedriftens malkerobotter. Endda med et billede eller en historie på flasken om præcis den ko, mælken stammer fra, hvis det ønskes.

Men Lely har bare været vakse til at opfange en tendens blandt sine malkerobotkunder og omsætte det til et nyt produkt, nemlig gårdmejeriet Orbiter. Det kan vi alle lære af.

Mælken fra det første gårdmejeri kaldes Mijn Milk og er nu ude i Hollands største butikskæde, hvor den bliver revet væk til en literpris på 2,1 euro, svarende til 15,67 danske kroner med den aktuelle valutakurs.

Enorm interesse

Lelys formål med Orbiter har været at hjælpe mælkeproducenten til at opnå en højere pris for mælken og samtidig imødekomme forbrugerønsker om frisk, skånsomt behandlet mælk, produceret lokalt og med en høj grad af sporbarhed i kæden fra ko til køledisk.

Det første anlæg er nu i en lang testfase, og Lely er tilbageholdende med at sætte dato på, hvornår næste anlæg installeres.

Men det skal nok komme, for interessen har ifølge Lely været enorm fra både hollandske, tyske, belgiske og franske mælkeproducenter.

Er verdensmarkedet min fremtid

»Skal vi så hælde mælken fra vores 200 køer på flasker og selv stå med afsætningsbøvlet«, tænker du måske. Orbiter kan håndtere mælken fra fire robotter, så systemet kan i princippet magte flere end 200 køer…

Men svaret på spørgsmålet afhænger i virkeligheden mest af svaret på et mere grundlæggende spørgsmål, som mælkeproducenter på tværs af Europa stiller sig selv efter mælkekvotens bortfald og de ganske store prisudsving på mælken, som vi har set fra år til år: »Vil og kan jeg producere mælk til verdensmarkedspris, eller skal jeg finde en helt anden vej at gå?«

Kan være både-og

Flere og flere mælkeproducenter tager i disse år de første skridt ud af en anden vej.

Det første skridt er ikke nødvendigvis et kæmpe skridt. For svaret på det strategiske spørgsmål om bedriftens fremtid behøves ikke at være et enten-eller. For de fleste er det et både-og.

Det gælder for eksempel de netop kårede mælkeproducent-vindere af British Farming Awards. For dem gælder det, at noget af mælken sælges vis friskmælk-automater direkte til forbrugerne. Noget af mælken forarbejdes på bedriften til ost eller til produkter i en gårdcafé. Og noget leveres til et mejeri eller en mælkehandler.

For en af vinderne blev friskmælk-automaten første skridt til senere selv at etablere gårdmejeri med produktion af specialost af mælken fra 300 køer - og nu yderligere en besætning og endnu et gårdmejeri på vej.

Leg med tanken

Det giver ikke nødvendigvis mere arbejde, men det kræver et større ansvar for afsætningen at opnå en højere pris for mælken.

Mulighederne afhænger af mange ting, blandt andet bedriftens beliggenhed og produktionsform samt, ikke mindst, hvor udadvendt og åben man er som person. I de fleste tilfælde kræver det også is i maven og en relativt god økonomi, for dels løbes der en risiko, dels skal det nye tiltag løbes i gang, og endelig er der en tilbagebetalingstid på gårdanlægget.

Men især afhænger mulighederne af, om man som mælkeproducent tør lege med tanken om, at der kunne være et alternativ til besøget af mejeriets tankbil hver anden dag.

Tør du det?

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.