Kina giver Arla en mavepuster

Trods store satsninger på det kinesiske marked oplever Arla nu faldende omsætning i landet.

Overfyldte lagre med mælkepulver hos de kinesiske indkøbere har betydet, at Arla salg i landet er faldet med hele 12 pct og at bunden er gået ud af markedet. Derved bliver det umuligt for Arla at opnå det strategiske mål der var sat for en omsætning på 3,5 mia. i Kina i 2017.

Det skriver Jyllands-Posten.

Mælkepulver til Kina er hovedsageligt blevet solgt til fødevarer virksomheder, og det er faldet med 22 pct. til 552 mio. kr i 1. halvår af 2015.

"Der er stadig aktører i Kina, som sidder på lagre af mælkepulver til mere end et års forbrug. Samtidig har den økonomiske afmatning i Kina bremset væksten i forbruget af mejerivarer. Det betyder, at der er lidt for meget lokal mælk, og noget af det kanaliseres over i produktionen af mælkepulver, hvilket betyder, at det tager endnu længere tid at få tømt lagrene. Sandsynligvis skal vi frem til midten af 2016, før de kinesiske lagre er afviklede," vurderer Jesper Colding.

Han er direktør for Arlas asiatiske forretningsenhed, og han ser fortsat positiv på Arlas vækst i Kina, da salget af andet end mælkepulver er i fremgang. Det drejer sig blandt andet om oste og langtidsholdbar mælk.

Samtidig er Arlas produkter nu ude i 6.000 kinesiske butikken på grund af et samarbejde med det største kinesiske mejeri, Mengniu.

Jesper Colding forudser dog, at væksten fremover bliver mindre end ti pct. om året, og i stedet bliver omkring halvanden til tre pct, da der nu er hårdere kamp om markedsandelene.

Arla satsede på et gennembrud i Kina, efter at EU afskaffede mælkekvoterne, da Arla kunne forudse, at deres andelshavere ville leverer en stigende mængde mælk til et trængt europæisk marked.

I 1. halvår af 2015 omsatte Arla for 730 mio.kr, mod 828 mio. kr. for samme periode i 2014. Forventningen er nu en samlet omsætning i 2015 på 1,7 mia. kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.