Kinas import af mejeriprodukter steg kraftigt i januar

Kinas import af mejerivarer steg i januar for en hel række varekategorier.

Kinas import af mejeriprodukter steg markant i januar i år. Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

For sødmælkspulver (WMP) var stigningen på 28 procent til 138.100 ton og for skummetmælkspulver på 42 procent til 46.500 ton.

Den kinesiske import af mælkepulver er traditionelt set højere i januar på grund af lavere toldtariffer i denne måned på pulver fra New Zealand, som tegner sig for 99 procent af disse leverancer.

Der var dog også pæn importvækst i andre varekategorier:
Drikkemælk/fløde steg 87 pct. til 65.600 ton
Modermælkserstatning steg 33 pct. til 20.600 ton
Smør steg 59 pct. til 13.800 ton
Valleprodukter steg 45 pct. til 50.000 ton

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.