KvægNøglen fik ham til at sænke ko-dødeligheden

Mælkeproducent Morten Bonnerup slår det lidt hen, når man peger på hans fine produktionsresultater. Torsdag morgen måtte han alligevel fortælle, da han fik besøg af en flok kolleger, da KvægXperten holdt møde om årets resultater af KvægNøglen.

- Vi vil egentlig gerne tjene penge på vores produktion, og så går der også lidt sport i at gøre tingene godt.

Sådan lyder det fra mælkeproducent Morten Bonnerup, Thisted.

På landsplan ligger han i den gode ende, når det gælder dækningsbidrag per årsko, men navnlig på et punkt har han forbedret tallene siden sidste år. Med en kodødelighed på 3,6 procent ligger han med helt i toppen.

- Sidste år lå vi højere, og det er også lidt en æressag ikke at have flere døde køer end andre. Det er blandt andet sådan noget, vi kan bruge KvægNøglen til at holde øje med, siger han.

Fokus på området fik tallet til at falde. Blandt andet gennem en mere realistisk vurdering af, hvilke køer man skal beholde.

- Der er lidt held med i spillet. Hvis man er uheldig, kan der snart smutte en ko, tilføjer han beskedent og tilføjer.

- Vi har også haft færre coli-yverbetændelser, og dem har vi tidligere mistet nogle køer på, siger han.

Generelt har Morten Bonnerup formået at have færre yverbetændelser, hvilket afspejler sig i mælkekvaliteten. Han har opnået fuldt tillæg for mælkekvaliteten.

At have et dækningsbidrag per årsko på 31.717 kroner eller 2,62 kroner per kilo EKM og en mælkeydelse på 12.124 kilo EKM kan man absolut være stolt af. For en, der ’kun’ malker to gange om dagen, er det den høje ende.

Lave foderudgifter

En gennemsnitlig foderomkostning på 1,45 kroner per kilo EKM er også bemærkelsesværdig.

Ifølge Morten Bonnerup er et højt dækningsbidrag en fin balance mellem at bruge det nødvendige, men ikke for meget.

- Man kan ikke spare sig til et godt dækningsbidrag, men vi render heller ikke og forsøger med en masse mirakelmidler. Vi er ikke de første, der begynder at bruge noget nyt, siger han.

Mineralerne er typemineraler, og foderet er i høj grad hjemmeavlet.

- Vi går meget op i, at vores grovfoder er af høj kvalitet, og blander gerne forskellige slæt, når vi laver fuldfoder for at ramme kvaliteten og udnytte foderet. Det behøver ikke være nemmest muligt, hvis vi får noget ud af at gøre det på en anden måde, forklarer han.

Desuden bruger han en del hjemmeavlet korn, for det bliver kun dyrere af at skulle ind over foderstoffen.

Sojaskrå er erstattet med rapsskrå.

- Seges lavede forsøg, der viste, at det er lige så godt, og vi kan godt lide at sige, at vores input ikke kommer fra Langtbortistan, uddyber han.

Sunde dyr

Nøgletallene viser også, at Morten Bonnerups ’diverse omkostninger’ ligger på et fornuftigt niveau.

- Det er ikke, fordi vi sparer på dyrlægen, for vi vil hellere have sunde dyr end lave omkostninger. Det er nok mere det der med ikke at prøve en hel masse, mener han.

Og så øjnene stift rettet mod økonomien.

- Min vision er at forsøge at tjene nogle penge. Jeg bruger al min tid på køerne, så vi vil også have noget ud af det, men med køer skal man også være lidt vedholdende.