To landmænd: Det skal du vide, før du lejer stalden ud
Ekstra indtægter, men også et par steder at være opmærksom. Læs to landmænds erfaringer med udlejning af tomme stalde.

De var lidt skeptiske i starten. Alligevel endte både Anker Høgh Rasmussen og Hans Dideriksen med at sige ja til at udleje deres stalde  en ung nystartet landmand. Indtil videre er erfaringerne gode, men begge landmænd har også gjort sig en del overvejelser om kontrakternes indhold, før de skrev under med den 31-årige Dennis Nielsen, der var ved at etablere sig som svineproducent i de lejede stalde.

"Jeg havde henvendt mig til landboforeningens børs for tomme stalde, men de havde ingen lejere. Så henvendte Dennis sig selv i foråret," forklarer 59-årige Anker Høgh Rasmussen fra Rigtrup ved Hadsten, hvis stalde havde stået tomme i et år.

Hans kollega, 65-årige Hans Dideriksen, havde kun lige sat de sidste grise ud, da Dennis Nielsen for få måneder siden kiggede forbi, efter et tip fra den lokale foderstof.

"Jeg fik pludselig travlt med at vaske," smiler Hans Dideriksen, der var klar til at stoppe.

Begge har lavet kontrakt, hvor der betales efter antallet af indsatte grise, inklusiv strøm og vand, i stedet for en fast husleje. Det giver Dennis Nielsen mulighed for at skrue op og ned for produktionen, hvis priserne er dårlige.

"Men i kontrakten betaler han for minimum 1200 grise om året, ud af de 2100 der er plads til. Jeg vil ikke leje ud og blive brugt som bufferstald," fortæller Hans Dideriksen om sine overvejelser. Han har selv lavet kontrakten, der indeholder et depositum, hvis der mangler vask eller stalden falder i salmonella-status under udlejningen.

"Vi har skrevet kontrakt på indsatte grise minus 1 procent, ikke på leverede grise. Jeg giver lidt, men det, der dør ud over 1 procent, er Dennis' problem," forklarer Hans Dideriksen, der nu snart har haft lejer i en måned.

STalde forfalder hurtigt

Anker Høgh Rasmussens stalde havde stået tomme i et år. Desuden skulle de bygges om, før et tidligere soanlæg kunne anvendes til slagtesvin.

"Jeg er overrasket over, hvor hurtigt det hele forgår, når det står tomt. Der var ikke mange ventilatorer, der kunne løbe rundt og vådfoderanlægget måtte også have nye dele," siger landmanden, der betalte omkostningerne og også deltog en del i arbejdet med ombygningen.

"Økonomisk betyder det, at jeg får et par hundrede tusinde ind i kassen, som jeg ikke fik før. Og så får jeg gylle til mine marker. Det har også en værdi, selv om jeg selv skal sprede det. Desuden hjælper Dennis mig i høsten, hvor jeg før havde en medhjælp. Så hjælper jeg til gengæld med at køre slagtesvin," forklarer den erfarne landmand, der også sælger en del af sit korn til den nystartede,

"Vi ringer til to foderstoffer og hører prisen. Så finder vi en pris. Så har jeg ikke omkostninger med at køre det, eller til tørring og rensning. Det er rigtig fint," siger Anker Høgh Rasmussen, der i det hele taget er godt tilfreds med det første halve år.

"Det er rigtig godt. Jeg skal ikke til at lave grise igen, hvis jeg kan blive fri. Men nu bliver det hele vedligeholdt."

For Anker Høgh Rasmussen er der en enkelt opfordring til andre, der overvejer at leje ud.

"Der er nogle omkostninger ved at få det op at køre. Så man skal have en kontrakt. Vores er tre år, og det kan sagtens gå, men ellers er det oplagt med fem år," mener han. 

Overvejer du selv at leje din stald ud?
Undersøg dine muligheder nærmere på forpagter.dk!

Faktaboks

Overvejer du selv at leje din stald ud? Undersøg dine muligheder nærmere på forpagter.dk!

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.