Landmænd i én kommune får nu lov at konservere halmen med ammoniak

Miljøstyrelsen har givet den første dispensation fra forbuddet mod at anvende ammoniak.

Landmænd i Esbjerg Kommune får nu mulighed for at anvende ammoniak til at konservere våd halm. Det sker efter, at Miljøstyrelsen har givet dispensation fra forbuddet mod at anvende ammoniak til konservering af halm. Dispensationen gælder indtil videre kun Esbjerg Kommune.

Meldingen kommer på landbrugsinfo.dk, hvor Seges indskærper, at landbruget bør værne om muligheden for dispensation, ved kun at benytte ammoniak til vådt halm.

Ludning af halm med ammoniak er generelt ikke tilladt, fordi den del af ammoniakken, der ikke bindes i halmen, bliver frigivet til atmosfæren, oplyser Seges. Der er dog mulighed for tilladelse til ammoniakbehandling, hvis vejret er meget vådt, så det dermed er muligt at bjærge fugtig halm og undgå skimmelvækst i halmen.

Esbjerg Kommunes landmænd har fået dispensationen på baggrund af antallet af nedbørsdøgn i ugerne 31-33.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.