Lely forstærker fodergrab til automatisk fodring

Større præcision og mindre vedligehold kendetegner Lelys redesignede fodergrab.

Brugere, nuværende som kommende, af Lelys automatiske fodersystem Lely Vector, får en endnu stærkere fodergrab til køkkenet.

I en pressemeddelelse fortæller Lely, at producenten har forbedret såvel funktionalitet som levetid for fodergrabben. Samtidig vil omkostningerne til vedligehold være mindre på den nye version i forhold til tidligere udgaver.

Lely fremhæver, at fodergrabbens nye design gør, at grabben lukker bedre til, og at man derfor minimerer spild af korn, kraftfoder og andre løse fodermidler. Samtidig sikres et renere foderkøkken.

Den nye udformning af skrabesystemet i fodergrabben forbedrer læsningens nøjagtighed, da den skraber alt foderet ud af grabben. Desuden har Lely også lanceret nye tænder til grabben, der læsser lange foderkomponenter mere effektivt.

Nøjagtigheden ved løsning er nu oppe på 98 procent.

Skrabesystemet er lavet udelukkende af rustfrit stål. Det samme gælder alle de dele, der kommer i kontakt
med foderet. Det forebygger slidtegn som følge af syrer fra foderet. Rebet til lukkemekanismen er også
blevet udskiftet med en kæde af rustfrit stål. Det reducerer vedligeholdelsesarbejdet med mere end 90 procent i løbet af en levetid på 10 år, vurderer Lely.

Den nye fodergrab erstatter den nuværende og kan også rekvireres af eksisterende Vector-brugere, der
gerne vil opgradere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.