Mål, mål, mål
Ugen på spidsen: Fem gange så meget mælk. Målinger har ført til fantastiske resultater på kvægområdet i de 125 år der er blevet målt.

De fleste har nok hørt og set det klip på tv, hvor en ekspert i verdenssundhedsorganisationen WHO siger test, test, test, i forhold til corona. Denne klumme hedder mål, mål, mål, og det er ikke fordi den handler om fodbold, men fordi den handler om at måle og veje mælken for at få bedre resultater. Der er god grund til at måle, for det er penge værd.

For nyligt fejrede RYK 125-års jubilæum og gjorde status. Siden starten er mælkeydelsen femdoblet og fedtindholdet er steget fra 3,5 til 4,5 procent. Samtidig er målingerne enormt vigtige for avlen og avlsindekserne, der gør, at man vælge det dyr, som giver de bedste produktionsresultater.

De første 80 år målte man vist kun ydelse og fedtindhold. Så kom proteinet med i 1978 og siden er mange flere parametre koblet på: Celletal, urea, bakterier og svampe samt ketonstoffer og sygdomme som Salmonella. I dag kan man måle på 20 parametre på sine køer og teste dem for sygdomme, når kontrolassistenten kommer på besøg – eller afleverer de automatiske mælkemålere.

Nyere teknologi har gjort, at man kan måle meget mere og også analysere målingerne og få gavn af dem. RYK tager årligt 5 mio. mælkeprøver, men de prøver resulterer i 96 mio. tal, som danske mælkeproducenter skal forholde sig til.

Er det så pengene værd?

Ifølge RYK, der står for prøverne, betaler mælkeproducenter i gennemsnit 40.000 kr. årligt for prøver. Eftersom det jo er frivilligt, må man formode, at de får noget ud af det, som er pengene værd. Det kan godt være, at man kunne have øget mælkeydelsen siden 1895 uden prøver, men det er svært at forestille sig, at den var femdoblet. Målinger er værdifuld information.

Automatisering

Fremtiden vil formentlig byde på endnu flere målinger. De kan formentlig automatiseres endnu mere end i dag, for eksempel vil sensorer på malkemaskinerne på et tidspunkt blive lige så præcise og sikre som de målinger, man foretager i dag.

Mange andre ting kan komme i spil, men troværdigheden af målingerne er alfa og omega, hvis det skal resultere i bedre produktionsresultater. Fremover vil gode produktionsresultater heller ikke kun handle om kg EKM, men også lavt celletal, lavt forbrug af antibiotika og høj klimaeffektivitet for blot at nævne nogle eksempler.

Et regnestykke fra Arla viser i øvrigt at en besætning med 200 køer alene ved at rykke fra Arlas næstbedste til bedste klasse for celletal vil resulterer i 40.000 kr. ekstra i afregning på årsbasis. Det alene er nok til at betale for prøverne, og så er resten jo bonusinfo 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.