Mælkeautomater sparer en mands arbejde

Slagtekalveproducent får Urbans mælkeautomater til at stå for fodringen af 1.000 kalve, så hverdagen bliver fleksibel og gør det muligt at fokusere på sundhed og trivsel.

Driftssikkerhed er et nøglebegreb for slagtekalveproducenten Christian Rasmussen.

For på bedriften ved Balledam nær Kliplev er der intet alternativ, hvis de to Urban mælkefodringsautomater står af. Der er ingen mulighed for at blande mælkeerstatning op, ingen mælketaxa og ingen drikketrug. Så brølende kalve ville hurtigt blive et faktum, hvis drikkestationernes sutter ude i boksene løb tomme.

»Der er heldigvis meget langt mellem større nedbrud, og i 2019 har vi ikke oplevet et eneste«, siger Christian Rasmussen, som laver ca. 1.000 slagtekalve om året til Dansk Kalv-konceptet og gør det med ganske pæne resultater.

Det skyldes bl.a. den gode start i Urban-automaterne.

På bedriften udfører de to ’kalvemødre’ fra den tyske kalvespecialist Urban faktisk, hvad der svarer til én mands arbejde. Året rundt. Og giver derfor en mulighed for fleksibilitet på bedriften, som ellers ikke kunne opnås ved manuel mælkefodring.

Den sparede tid bruges bl.a. på at sikre en god opstart samt sundhed og trivsel i besætningen og at opnå høj godkendelsesprocent.

»Tiden skal bruges på at observere kalvene og passe dem med ekstra behov, ikke på alt muligt andet«, forklarer Christian Rasmussen.

Minimalt spild

Urban får desuden ros fra Christian Rasmussen for en nem betjening via trykfølsom skærm, en god indbygget sundhedsovervågning baseret på kalvenes drikkeadfærd - eller mangel på samme - samt et minimalt mælkespild, fordi der er returløb fra hver drikkestation.

Hver af de to mælkeautomater forsyner fire drikkestationer, svarende til 80-100 kalve pr. automat. Automaterne kan køre på ren sødmælk, ren mælkeerstatning eller kombinationer af begge dele. Christian Rasmussen kører med ren mælkeerstatning, men langtfra af den billigste slags, fordi opstarten for ham at se er den vigtigste periode. Derfor får kalvene seks liter mælk i døgnet à 130 gr. mælkepulver med 60 procent skummetmælk. Mælkemængden hæves, hvis der er udsigt til frostvejr.

»Vi sparer hverken på mængden eller kvaliteten, for kalvene skal i gang så godt som muligt«, er hans erfaring.

Ti minutter dagligt

Der fravænnes efter alder, og det styrer automaterne selv, når fødselsdatoen er tastet ind på den trykfølsomme skærm. Så efter 50 dage på fuld ration trappes kalvene kontinuerligt ned i løbet af ti dage.

Automaterne styrer også selv rengøringen, som udføres med faste intervaller to gange i døgnet.

Alt alt skønner Christian Rasmussen, at det daglige tidsforbrug på den automatiske mælkefodring er ti minutter.

»Men man skal selvfølgelig være over det og få det efterset og holdt det ved lige. Ligesom al anden teknik på bedriften. Automaterne kan ikke passe kalvene, så man skal kun vælge dem, hvis man ønsker fleksibiliteten og vil sætte sig ind i teknikken«, understreger han.

Faktaboks

Nutrifair: Godt tilbud på Urbans mælkeautomater

  • Urban er den ene de tre store tyske producenter af udstyr til kalve med alt fra suttespande til mælkefodringsautomater, og Urban er især kendt for sine brugervenlige løsninger.
  • Urban laver også mælkeautomater til kalve, opstaldet i enkeltbokse.
  • Urbans forhandles af Milcotec, og her er Nutrifair sidste chance for at opnå en god introduktionsrabat på Urbans mælkefodringsautomater.
  • Milcotec udmærker sig ved sine fleksible finansieringsløsninger, så hvad enten man ønsker at købe, lease eller leje udstyret, er det som regel muligt at finde en løsning, der passer.

Emneord PLUS, Nutrifair 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.