Mælkebondes kvier blev jagtet otte kilometer - formoder det var ulven

Et formodet ulveangreb var skyld i, at otte kvier væltede et elektrisk hegn for at flygte.

Kvæget er flokdyr, og derfor undrede det mælkeproducent Niels Holden Nielsen, da hans otte kvier spredte sig i en radius af otte kilometer sent om aftenen den 12. maj.

De var lige sat på græs samme dag hos gårdejer Knud Aarup i Skjern. Han havde netop gået runde klokken 20:00, hvor kvæget lå og tyggede drøv.

"Klokken 22:00 samme aften var de væk. Hegnet var væltet fem steder, og der var kraftige bremsespor fra kviene uden for fennen, så det lignede, at de var blevet jagtet", siger Knud Aarup, der fandt en tom fenne.

Både Knud Aarup, der ejer jorden, og mælkebonden Niels Holden Nielsen formoder, at kvierne flygtede på grund af besøg fra en ulv.

Kvægflokken var spredt

Niels Holden Nielsen har 90 malkekøer og 160 hektar jord. De sidste 15 år har 16 af hans kvier græsset hos Knud Aarup.

Den 12. maj havde han kun fået sat otte på græs, mens de sidste otte var planlagt til en uge efter. Men så langt nåede han ikke i år.

I stedet måtte han sent den 12. maj lede efter sine bortløbne kvier. To af dem fandt Niels Holden Nielsen otte kilometer mod øst, og en blev fundet et par kilometer mod syd. Han fandt fem den aften, som blev sat tilbage i fennen, fortæller mælkeproducenten.

"Næste aften er de væk igen. Den ene fandt vi på en mark, hvor den stod som forstenet. Da vi gik hen til den, sprang den over os. Jeg har aldrig set mine kvæg på den måde, og jeg har ellers haft dem i 30 år", siger Niels Holden Nielsen.

Mælkeproducent: det rammer dyrevelfærden

Der går fire dage, inden Niels Holden Nielsen finder det sidste bortløbne dyr. Det var flygtet til Dejbjerg, hvor den havde sluttet sig til en kvægflok hos en anden landmand.

Løsningen for mælkeproducenten er indtil videre, at han har hentet kvæget hjem.

"Nu kommer de ikke på græs som normalt, men mere på stald, hvor de kommer ud i en mindre fold. Hvis vi snakker dyrevelfærd, er det den forkerte vej. Men vi har så mange skræmmebilleder herude, så hvad skal vi ellers stille op", siger Niels Holden Nielsen.

Mælkebonden vil ikke sætte et ulvesikkert hegn op. Han mener, at alt for mange oplever ulveangreb på trods af hegnet. Løsningen er i stedet at hegne ulven inde, siger Niels Holden Nielsen.

Ingen ulvespor

Selv om både Niels Holden Nielsen og Knud Aarup begge har en formodning om, at kvæget er blevet jagtet af ulve, har de ikke fundet spor af ulven. Dog har Knud Aarup været i kontakt med Naturstyrelsen i Vestjylland, som vurderer at der er tale om et ulveangreb.

"Ham jeg talte med sagde, at sådan som de kvier var spredt for alle vinde, så ville han næsten lægge hovedet på blokken og sige, at det var på grund af ulve. Kvæget går normalt sammen i flok, men nu var det kvier, og de er nemmere at stresse. De gamle køer er mere tålmodige - sagde Naturstyrelsen i hvert fald", siger Knud Aarup.

Konsekvensen af angrebet rammer begge parter. Knud Aarup får ikke længere naturpleje på området, og overvejer i stedet at høste græsset og presse det til småballer.

Niels Holden Nielsen må have sine malkekøer mindre på græs. 

"Nu tager vi høslættet og ser så, hvordan situationen ser ud ved Sankt Hans. Og hvis vi sætter dem ud igen, så tager vi voksne dyr med derud - det kan ifølge Naturstyrelsen hjælpe lidt på det", siger Niels Holden Nielsen.

Faktaboks

I 2017 blev det indført, at landmænd med mindre husdyr kunne søge om tilskud til ulvesikre hegn i Danmarks ulvezone sydvest for Holstebro. I 2019 fik Danmark sin anden ulvezone sydvest for Silkeborg.

  • 14 hysdyrholdere har søgt om tilskuddet siden 2017.
  • 10 husdyrholdere har fået bevilget tilskuddet.
  • 2 har fået afslag.
  • 2 ansøgere afventer svar.
  • Der er opsat 25 km. ulvesikkert hegn hos de 10 private husdyrholdere.
  • Naturstyrelsen har ulvesikret 22 km på egne arealer.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.