Mælkeprisen har sprængt prognosen

Seges' seneste prisprognose fra juni måned er nu sprængt.

Med de 15 øres prisstigning, som Arla sender ud til andelshaverne i oktober, så er der nu en mere solid bund i budgetterne for landets kvægbønder. Stigningen har ført til, at Seges’ seneste prisprognose for 2016 på 2,11 kr. pr. kg er blevet overgået med to øre.

"Med denne stigning er vi en lille smule forbi vores egen prognose i fjerde kvartal 2016 og for året som helhed. Vi er to øre over vores prognose," fortæller Susanne Clausen, chefkonsulent ved Seges Kvæg.

Seges fastlagde den sidste prognose for 2016 i september. Arla hævede afregningen med 9,3 øre for september måned og 15 øre i oktober måned.

"Markedet er vendt hurtigere, end vi turde tro," beretter Susanne Clausen.

"Hvis vi skal sige noget om året 2016, så minder det om 2009, dog er det en lille smule bedre end 2009, der jo ikke var noget godt år," siger hun.

De to ekstra øre ligger inden for Seges’ angivne usikkerhed i prognosen, og hun siger, at de ikke vil opdatere prognosen for 2016.

”Grundlæggende kan vi sige, at i mælkemarkedet kan gå stærkt opad, fordi det er en meget lille andel af verdens mælkeproduktion, som omsættes på verdensmarkedet," pointerer Susanne Clausen.

"Lige nu er det EU, der er verdens andenstørste udbyder til verdensmarkedet efter New Zealand, der gearer ned. Det sker uagtet, at der også er en hjælpepakke, der er med til at give et signal, om at man reducerer produktionen, på vej," siger hun videre.

Rettet 26. september kl. 15.58: Tidligere stod der, at Seges seneste prisprognose var fastlagt i juni, men den seneste prognose var fra september. Det er rettet i teksten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.