Mælkeproducent har sat blæser foran robotter: Nu ligger vi konstant på tre malkninger

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Det er blevet sommer for alvor, og det er ikke ko-vejr for tiden med de temperaturer, vi har.

Alle ventilatorer kører for fuld skrue i stalden og al dybstrøelse er kørt ud, så den ikke giver varme. Køerne ligger på frisk halm.  

Sidste år installerede vi en stor ventilator foran malkerobotterne, og det har været en stor fordel. Når der er godt gennemtræk ved robotterne, søger køerne dem også.

Vi plejer at falde 10 procent i antal malkninger, når det er varmt, men efter vi fik ventilatoren ved malkerobotterne, ligger vi konstant på tre malkninger, også når det er vejr for dovne køer. 

Ventilator foran robotterne holder temperaturen nede

Køerne skal tankes med majsensilage

Vi behandler også køerne med en pour-on dosering af Butoxvet mod fluer, for de kan hurtigt blive til gene for dyrene i varmen og det fremmer jo ikke ydelsen og velfærden. 

Med de tiltag synes jeg, at vores køer trives godt trods varmen, men vi må jo leve med, at fedtprocenten bliver lidt sløj i sommermånederne.

Vi satser på at tanke dem op med god majsensilage, så de får en optimal energiforsyning. Græsoptagelsen fylder ikke meget i foderplanen lige nu, for der er ikke meget i det varme, tørre vejr. Køerne vil stadig gerne ud, men det er begrænset, hvad de æder ude i marken,

Så vi er glade for, at vi har et kæmpe lager af majs. 

Goldkøerne hygger sig til gengæld i skyggen. Det er virkelig en for del at have dem ude. Den sol, de får giver D-vitaminer og lavere risiko for mælkefeber. Vi kun haft en mælkefeber i løbet af hele græsningsperioden.

God ventilation foran robotterne holder køerne til

Majsen har indhentet efterslæb

Græsset er gået i stå, men kommer igen, når der kommer vand. 

Vores majs har til gengæld stort set indhentet det forsømte. Det er utroligt, så meget, de kan vokse, når det bliver dejlig varmt. Hvis resten af sommeren bliver normal, får vi en normal høst trods den kritiske og sene start. 

Vi glæder os også over, at det tegner til godt høstvejr de næste uger. Køreplanen står på vinterbyg og halmbjærgning, bl.a. hos en nabo. Vårbyggen tegner til gengæld elendigt. 

Klimatjek 

I går havde vi besøg af konsulent, som skulle fortælle os om resultat af vores klimatjek.

Det var er en meget positiv oplevelse. Vi har reduceret klimaaftrykket med 10 procent på et år målt pr. kg EKM.

Det er mange småting, der har gjort det. Bl.a. har vi øget andelen af formalet raps i vores daglige fodring, og rører nu næsten loftet for fedtsyrer, så der er ikke så meget mere at hente dér.

Ydelsen er også steget lidt, så der er flere kg mælk at fordele klimapåvirkningen på. Vi har lidt mindre opdræt pr. ko, og så er der også mange andre småting. Næste skridt bliver til gengæld sværere. 

Vi har også reduceret energiforbruget, som tæller med. Jeg kan bare se, at det betyder utrolig lidt pr. kg EKM. Det, som batter noget, er det, som sker i vommen.

Det er foder og biologi. Det som sker i vommen står for 45 procent af klimabelastningen og produktionen af foder i marken er cirka en tredjedel.

Sidste år var et rigtig godt grovfoder år, hvor vi høstede meget. Så er der flere kg at fordele klimabelastningen på, og vi brugte jo samme mængde gødning og energi til at pløje og så. 

Biogas

Der er planer om et nyt biogasanlæg i området. Jeg har været til møde, fordi jeg overvejer, om det er relevant at sende dybstrøelse til biogas. Så kunne vi få en bedre N-udnyttelse. 

Problemet er, at jeg så skal bygge en ny gylletank til en mio. kr. For når jeg afleverer dybstrøelse, får jeg dobbelt så stor mængde gylle hjem som den dybstrøelse, jeg afleverede. 

Der er flere problemer i det. Det bliver formentlig svært at få lov at bygge en gylletank i vores terræn. Det bliver også vanskeligt at få det til at give penge, at investere en mio. kr. i en gylletank. Derfor må vi leve med en lidt dårligere N-udnyttelse.

På den anden side får vi så mere organisk masse ud i vores marker, hvor det bliver til humus og binder N. Det kan have eftervirkning mange år frem, som ikke indgår i klimaregnskab og gødningsregnskab. 

Nu, hvor EU snakker om at vi skal være klimaneutrale i 2035, hvor vi herhjemme hidtil har regnet med 2050, får vi brug for nye værktøjer. Så må vi til at regne på den organiske masse, vi efterlader ud i marken, om det så er flerårige græsmarker, nedmuldet halm og dybstrøelse, eller hvad det er.

Vi skal have kulstof med i vores regnestykker, så de må lave tabellerne om.