Mælkeproducent: Protamylase er økologens kunstgødning

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Frederik Thalbitzer

Første slæt er kommet i hus siden sidst jeg skrev, og det er gået ret fornuftigt. Vi har høstet 13-14 ton græs pr. hektar, og det skulle gerne være på den rigtige side af 4.000 FEN pr. hektar.

I stalden mener jeg ikke altid, at højt udbytte er lig med god økonomi, men i marken skal vi som økologer have udbytterne op. Målet er 10.000 FE pr. hektar i slætmarker, I friskgræs er målet over 3.000 kg rent protein pr. hektar.

Høst af friskgræs

Protamylase

Vi giver ikke slætmarkerne de store mængder gylle. I stedet får de protamylase fra kartoffelmelsfabrikken, hvor vi også leverer kartofler. Så det er cirkulær økonomi.

Slætmarkerne fik 3 ton protamylase pr. hektar i foråret, og nu får de 2 ton pr. hektar igen. Protamylase er den økologiske kunstgødning. Der er 16-18 kg N, 50-60 kg K og 7-10 kg S pr. ton plus andre næringsstoffer.

Efterhånden har vi en del kvælstoffikserende afgrøder, som sikrer kvælstof og højere udbytter i salgsafgrøder. I år har vi 100 hektar med hestebønne og lupin, så der frigives en del kvælstof til vår/vinter-hveden, frøgræs og fremadrettet vinterraps.

Samarbejder

Jeg har også hentet slæt hos en kollega der producerer stude. I alt 28 hektar. Tror vi skal samarbejde mere på tværs af bedrifter, og så leverer jeg majsensilage i løbet af vinteren. Det er godt for os begge. Jeg kan bedre udnytte første slæt, og han har brug for foder at vokse på til vinter.

Jeg har en strategi, hvor jeg fodrer med frisk græs frem til medio december. Det fungerer sådan, at jeg tager to store slæt til ensilage og indimellem høster vi frisk græs.

Fuld fart på vanding

Vi går meget op i vanding her. Jorden er JB1 til JB3, men med vanding høster vi gode udbytter.

Det tager meget tid, men er en forudsætning for at høste et godt slæt til at begynde med. Jeg starter med at vande tidligt, ved et underskud på 25 millimeter. Så er vi lidt foran, hvis behovet bliver stort. Jeg vil ikke være bagud fra starten, for så kan man ikke indhente det. I år startede vi fem dage før påske, og vandingsmaskinerne har kun stået stille 7 dage siden.

Vandingsmaskinerne var klargjort i vinters så der ikke var nogen forsinkelse.

Jeg har dog kunnet holde et par halve fridage sammen med familien. Det skal der også være plads til.

Det gælder om at være godt med med vandingen. 

Følger godt med i marken

Selv om det er et stort arbejde har det den sidegevinst, at jeg kommer meget ud i markerne, når jeg skal flytte vand. Det giver et bedre indblik i, hvordan det går med afgrøderne og dyrene.

Vandingsregnskabet laver jeg på Markonline. Det giver et godt overblik over, hvor behovet for vand er størst i forhold til afgrødernes forventede udvikling og den kommende vejrudsigt, men selvfølgelig skal man se kritisk på det. Jeg har altid en spade med i traktoren, så jeg kan grave ned og se, om der er tørt.

Jeg har også regnmålere tre steder, nedbøren kan jo falde meget forskelligt. Det burde måske endda være flere steder, men vi snakker jo også nedbør naboer imellem, for de har jo også regnmålere.

Det ville være godt at optimere vandingen endnu mere. Derfor har jeg fået tilbud på to nye vandingsmaskiner til næste år. Nu må vi se, om vi kan blive enige.

Min ambition er, at jeg kun skal flytte vand hver 24. time, så er det ikke vandingsmaskinerne men pumperne, der sætter grænsen.

Samarbejdspartnere

Heldigvis har jeg en god samarbejdspartner i banken, som er meget forstående. Det er godt, når det er sådan også nu halvandet år efter, at vi startede. Så mulighederne for optimering og udvikling er tilgængelige.