Mælkeproducent: Røde køer er robuste og nemme at passe
RDM er stærk på de ’bløde værdier’, og det mærkes både i hverdagen og på bundlinjen på Frederiksdal med 180 røde køer i stalden.

Jens Peter Støjberg er som tredje generation på Frederiksdal ved Hjerk vokset op med røde køer, og han har aldrig set nogen grund til at genoverveje racevalget.

»Når vi kigger på dækningsbidraget, er racerne jo jævnbyrdige, men RDM er især stærk på de ’bløde værdier’. Det tæller også på bundlinjen. Og det er jo det, der er tilbage til bondemanden, det handler om«, forklarer han.

»RDM er generelt mere robuste og klarer sig bedst af racerne på stort set alle de bløde parametre, og dermed er de røde køer alt andet lige også nemmere at passe. Der henter man det, der måske mangler i ydelse i forhold til andre racer«, uddyber han og tilføjer, at racen desuden præsterer nogle pæne tyrekalve samt tunge og indbringende slagtekøer, hvis køerne får lov at blive gjort færdige til slagtning.

»Vi vil da gerne have mere mælk, men ikke på bekostning af sundhedsegenskaberne og robustheden. Vi skal fortsat være et attraktivt alternativ til de øvrige racer«, understreger han.

Fremtidens røde ko må efter hans opfattelse gerne være endnu mere egnet til grønne formål og endnu mere klimavenlig, men der må ikke sættes til på holdbarheden og de funktionelle egenskaber.

Målrettet avl

Den gode sundhed, robusthed og reproduktion, som kendetegner racen, resulterer i en ganske høj livsydelse på bedriften på 37.000 kg EKM og en udskiftningsprocent på under 30.

»Vi burde kunne få livsydelsen højere op. Det kræver gode kvier med stor sikkerhed for potentialet at sætte ind«, siger Jens Peter Støjberg.

Sikkerhed for potentialet sikres gennem brug af gentest og kønssorteret sæd. Derfor er der i de seneste par år brugt kønssorteret sæd til 30 procent bedste kvier og 10 procent bedste køer. Resten løbes med konventionel sæd og kødkvægssæd.

Hvor stor effekten bliver, har han endnu til gode at se, da de første kvier kun akkurat er ved at kælve ind.

»Men de skulle gerne være bedre, når der primært avles på de bedste dyr i besætningen. Vi kan i hvert fald se, at der er markant forskel på mælkeydelsen mellem dem med det bedste NTM og dem med det ringeste, så det skal give et løft. Men det tager tid, så det er vigtigt, at kursen er rigtig«, påpeger han.

Ungdyrstald med indbygget smittebeskyttelse

Da der blev bygget ny ungdyrstald på Frederiksdal sidst i nullerne, blev der lyttet til dyrlægens råd om indretningen, og derfor er der god adskillelse mellem de yngste kalve af hensyn til smittebeskyttelsen.

Formand: Flere øko-køer bør være rødeKvæg 14. september · 00:00

De mindste kalve går i enkeltbokse i de allerførste dage i den ene ende af stalden, og mellem dem og de øvrige småkalve ligger der et kombineret foderkøkken og lagerrum som en regulær fysisk adskillelse.

Derefter går de mindste kalve i små hold i dybstrøelsesbokse med faste vægge. Efterhånden flytter de over på den anden side af foderbordet i større dybstrøelsesbokse, indtil de som løbekvier flyttes over i kostalden. I praksis betyder det, at det er de allerstørste kalve i stalden, der går tættest på de allermindste.

»Det var det, dyrlægen anbefalede, for smitterisikoen og sårbarheden er størst, indtil kalvene er tre-fire måneder gamle«, forklarer Jens Peter Støjberg.

At også spædkalvene er placeret indendørs i den lyse og velventilerede ungdyrstald, har andre årsager.

»Det var nok mest for vores skyld«, siger han.

To rulleporte i siden af stalden gør det let at muge ud og vaske enkeltboksene.

Kalvesundheden er ganske god, og der arbejdes med reduceret opdræt ud fra gentest af de nyfødte kalve med brug af kønssorteret sæd på de 30 procent bedste kvier og 10 procent bedste køer.

De kvier og køer, der ikke skal avles videre på, løbes med blåkvæg. Krydsningskalvene afsættes til en fast aftager.

Med en udskiftningsprocent under 30 kan der trods den store andel krydsninger også sælges kvier til eksport. Der er også solgt enkelte tyre til Viking, men ingen har endnu passeret nåleøjet.

RDM’s årsmøde

Holdes fredag 20. september på Hotel Pinenhus ved Roslev med det faglige årsmøde om formiddagen, bedriftsbesøg om eftermiddagen og fest om aftenen.

Faktaboks

Frederiksdal

  • Jens Peter Støjberg er 3. generation på bedriften ved Hjerk
  • 180 RDM-årskøer
  • 130 hektar plus 15 
i forpagtning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.