Mejeripriser falder igen

Efter to stigninger i træk på den internationale mælkebørs, GDT, er der igen mørke skyer i horisonten. Dagens afsluttede auktion ender med et prisfald på 1,4 procent.

Efter to auktioner i træk med stigninger på henholdsvis 3,8 procent og 2,1 procent gik det atter nedad  for mejeripriserne på den retningsgivende internationale mælkebørs, GDT.

Ved dagens afsluttede auktion endte man således med et fald på 1,4 procent.

Efter en næsten uafbrudt stime af dårlige auktionsresultater - fra landmandens synspunkt -fra januar til marts, og derefter altså to auktioner i træk med stigninger i prisen, er man dermed tilbage i det gamle spor fra først på året. 

Indekset er nu på 656 mod 666 for to uger siden. I midten af marts var indekset nede at vende på  628.

Der blev på denne auktion solgt 20.615 ton. Det er et lille fald  i forhold til sidste auktions 21.206 ton.

Sidste sommer, i august, nåede indekset et lavpunkt på 514. Fra slut-august til start-oktober steg indekset igen, mens Fonterra hev mængder ud af GDT-udbuddet, for at sælge det bilateralt, men i oktober og november, hvor det er højsæson i New Zealand, faldt indekset igen. December førte derefter til små stigninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.