Mobiliseringsfasens betydning for koens chance for drægtighed

Af Phillip Iwersen Kvægbrugskonsulent Syddansk kvæg 

I denne artikel vil der blive sat fokus på, hvad koens mobiliseringsfase og dens negative energibalance har af betydning for koens chance for at blive drægtig, samt hvilke dyregrupper det rammer, og hvad man skal være opmærksom på. 

Det er velkendt, at efter koen har kælvet, så stiger hendes ydelse mere, end hvad hendes foderoptagelse kan følge med til, derfor bliver hun nødt til at mobilisere fedt fra hendes fedtdepoter for at kunne få energi nok. Dette kaldes også for koens mobiliseringsfase. Mobiliseringsfasens varighed er meget individuel og afhænger meget af, hvor hurtigt koens foderoptagelse stiger i forhold til hendes ydelse, men også hvor højtydende koen er. Når koen ikke kan få energi nok, så vil hun komme i negativ energibalance.

Når koen kommer i negativ energibalance, sker der en række ændring i koncentrationen af flere biokemiske stoffer, bl.a. vil hun fået et øget indhold af fedtsyrer i blodet grundet mobilisering. Resultatet af disse ændringer og det øgede indhold af fedtsyrer betyder, at koens follikler ikke producerer tilstrækkelige mængder østradiol, og der vil ikke være tilstrækkeligt østradiol til stede for at etablere den LH-top (luteiniserende hormon), som er nødvendig for at opnå ægløsning. Derudover vil den øgede mængde af fedtsyrer også forringe æggenes kvalitet, så hvis koen er i negativ energibalance, er chancen for en drægtighed meget lav. 

Hvilke dyr kommer i negativ energibalance? 

Som nævnt kommer alle nykælvende køer til at opleve at komme i negativ energibalance, og som nævnt så er det meget individuelt for hvor lang en periode koen er i negativ energibalance. Der er dog fundet sammenhæng mellem, at de køer, som taber 1 huldpoint 30 dage efter kælvning, har flere embryontab end køer som mister 1 huldpoint over en længere periode. Et eksempel kunne være de køer, som har en meget høj ydelse lige efter kælvning, og hvor foderoptagelsen ikke kan følge med, har en større chance for ikke at blive drægtige. Det kunne også være de nykælvere som har kælvet med huldpoint 3,5 og derover. 

Hvad kan man gøre for at undgå, at man inseminerer koen forgæves, når den er i negativ energi balance 
Der er flere metoder, man kan bruge for ikke at inseminere koen forgæves, imens den er i negativ energibalance. Det kan både være i forhold til en strategi i forhold til startinsemineringen, til fodring af nykælvere og management omkring goldkøer og senlakterende køer. 

Strategien omkring start inseminering af nykælvere 

En af metoderne til at undgå at inseminere koen forgæves, når den er i negativ energibalance, er at lave en strategi for startinsemineringen. For hvornår opstartes køerne efter kælvning, og er det det rigtige tidspunkt? Insemineres der efter et bestemt mål eller differentieres køerne individuelt for, hvornår de startes op efter kælvning. Fordelen ved, at man differentierer køernes startinseminering i forhold til ydelsen, er, at man tilgodeser de køer med en meget høj ydelse, som har størst risiko for ikke at blive drægtige grundet den negative energibalance. Hvor lang tid man skal trække startinsemineringen på de forskellige køer, er meget individuelt og er svært at komme med et konkret tal for. Men hvis man har data fra enten AMS eller mælkemåling for, hvor høj ydelsen er, og hvor stejl laktationskurven er, så vil man kunne differentiere køerne. 

Fodring af nykælvere

En anden metode for at undgå negative drægtigheder, der skyldes mobiliseringsfasen, er at optimere på fodringen og opstaldning af nykælverne. Ved at lave en mindre strukturrig blanding med ekstra energi, kan man minimere perioden og omfanget af mobiliseringsfasen og dermed mindske den negative energibalance og chancen for, at de bliver drægtige, øges. Det er især vigtigt, at nykælverne får noget lettilgængeligt AAT-protein til den øgede mælkeydelse. Her vil det kræve at nykælverne går i et adskilt nykælverhold. 

Management omkring goldkøer 

Afslutningsvis kan man også kigge på goldkøerne og management omkring dem for at minimere længden af mobiliseringsfasen og omfanget af mobiliseringsfasen. For som nævnt har køer, der har huld over 3,5, både inden goldning og lige efter kælvning, større risiko for at få en længere mobiliseringsfase samt et større omfang end andre nykælvere. Derfor kan man fordel tage et kig på, om goldkøernes fodring er stemt rigtigt af, så de ikke får for meget energi eller for lidt, eller også kan man tage et kig på håndtering af de senlakterende køer. For har man for mange fede goldkøer, så kunne et af problemerne være, at de senlakterende køer får for meget energi i forhold til, hvad de har brug for.

Har man derfor mulighed for det, så vil man med fordel kunne lave et senlakterende hold og fodre dem med et lavere energiniveau og dermed sikre, at de senlakterende køer ikke bliver for fede inden goldning. Derudover så kan man også kigge på længden af goldkoperioden om den er for kort, og dermed øger risikoen for at de senlakterende køer bliver for fede inden goldning.