Mund- og klovsyge i Danmark ville koste 7,2 mia. kr.

DTU har lavet nye beregninger for omkostningerne, hvis sygdommen igen rammer landet. Op mod 30.000 dyr ville skulle slås ned.

Onsdag aften holdt alle vejret, da der var mistanke om et udbrud af mund- og klovesyge hos et dyr på kreaturslagteriet i Holsted. Heldigvis viste det sig at være falsk alarm.

Nu har DTU Veterinærinstituttet lavet nye beregning for omkostningerne.

»Vores tidligere beregninger forudså, at et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark ville komme til at koste ca. 4,5 milliarder danske kroner. Men vores nye beregninger viser, at et udbrud nærmere kommer til at koste ca. 7,2 milliard danske kroner,« fortæller seniorforsker Tariq Halasa fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet og fortsætter:

»Ændringen skyldes, at vores tidligere beregninger var baseret på optimistiske antagelser af, hvornår andre lande igen ville åbne for import af kødprodukter fra Danmark. Efter grundige drøftelser med Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer har vi opdateret modellens antagelser og udført nye beregninger.«

Resultaterne viser, at ca. 97 procent af de økonomiske konsekvenser vil skyldes eksporttab af husdyr og deres produkter.

Værste scenarier endnu værre

Ifølge modellen vil selv et lille udbrud komme til at koste cirka fem milliarder danske kroner, mens de værste scenarier vil komme til at koster ca. 10 milliarder danske kroner.

Modellen forudser yderligere, at ca. 8200 dyr formentlig vil skulle slås ned i forbindelse med et udbrud, men dette tal kan komme helt op på ca. 30.000 dyr i de værste scenarier.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.