Når reproduktion bliver hot

Af Karina Elkjær, dyrlæge/ErhvervsPhD, VikingDanmark. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Kvæg i juli 2021. 

Måske tænker du, at varmestress hos malkekøer er et fænomen, der kun forekommer under varmere himmelstrøg end de danske? 

Eller, at vi da i hvert fald skal hen i høj-sommeren, før der er en risiko i Danmark? 

Men faktum er, at den temperaturmæssige komfortzone for en malkeko er -10 til 22 grader, så temperaturer herover (kombineret med en relativ høj luftfugtighed) giver en belastning af dyrene (figur 1). 

Figur tekst: 1: Forskellige kombinationer af temperatur og luftfugtighed kan give varmestress hos malkekøer. Kilde: Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger 2018

Belastningen vil give en nedsat produktivitet. En højtydende ko har et meget højt stofskifte, som genererer meget varme. 

Det vil sige, at en højtydende ko derfor endnu hurtigere bliver varmestresset.

Varmestress påvirker kvægets sundhed og velfærd på flere forskellige måder.

Det er, som navnet siger, en stresstilstand med de negative følgevirkninger, som stress kan have. 

Synlige tegn på varmestress er ændret adfærd: Sløve dyr, hurtig vejrtrækning, nedsat liggetid og nedsat foderoptagelse.

Dyrenes immunsystem bliver dårligere, hvilket fører til en øget risiko for sygdomme som f.eks. mastitis.

Stressede dyr har en lavere mælkeydelse med et lavere protein- og fedtindhold end ellers. 

Desuden kan køernes reproduktion forringes af varmestress ad forskellige veje. 

Det kan både ses som en selvstændig problemstilling, men også som en følge af den øgede risiko for andre sygdomme og/eller en forlænget periode med negativ energibalance efter kælvning grundet den nedsatte foderoptagelse.

Varmestress og reproduktion 

Den forringede reproduktion ses som svagere brunsttegn og flere omløbninger og kan både ses samtidig med den varme periode og også i de efterfølgende to til fire måneder. 

Denne meget lange responstid skyldes, at temperaturen både påvirker de modne æg i æggestokken, men også de æg, som er under udvikling. 

Og udviklingen fra umoden ægcelle til en moden ægcelle, klar til ægløsning, varer omkring tre måneder. 

Med andre ord vil de æg, som starter deres udvikling i juni-juli, først være klar til at blive løsnet i september-oktober måned.

Når den modne ægcelle er vokset sig så stor, at den er klar til ægløsning, vil den udskille hormonet østrogen, som får hundyret til at vise brunsttegn. 

Hvis ægcellen er skadet på grund af varmepåvirkning, vil østrogenkoncentrationen være lavere, og det er blandt andet baggrunden for de svagere brunsttegn hos varmestressede dyr.

Løsning af en ægcelle af dårlig kvalitet giver naturligvis også en lavere drægtighedschance.

Det er ikke kun udefra kommende påvirkninger, som kan give anledning til varmestress.

En infektionssygdom med høj feber (f.eks. en akut yverbetændelse) medfører også, omend kortvarigt, varmestress med deraf følgende nedsat fertilitet.

Nogle undersøgelser peger på, at køer, der er udsat for varmestress i goldperioden, føder kalve med lavere fødselsvægt og dårligere immunforsvar.

Konsekvenserne kan derfor række helt ind i næste generation.

Varmestress: Der skal naturligvis være let adgang til friskt drikkevand. I meget varme perioder er det gavnligt med øget ventilation og/eller sprinkleranlæg til at køle dyrene. Arkivfoto: LandbrugsMedierne.

Hvad kan du gøre 

Håndtering af varmestress kan blandt andet ske ved at reducere belægningsgraden, minimere sammenblanding af dyr fra forskellige hold samt tilbyde grovfoder af meget god kvalitet for at holde tørstofoptagelsen så høj som muligt. 

Nogle af konsekvenserne af varmestress menes at komme fra produktionen af frie radikaler, som er skadelige for cellemembraner.

Baseret på dette skulle forsyning med antioxidanter, f.eks. de naturlige antioxidanter, E-vitamin og selen, kunne afhjælpe celleskaderne.

Forsøg med tildeling af E-vitamin og selen har dog givet varierende resultater, men der er ingen tvivl om vigtigheden af at sikre forsyningen af næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som er let tilgængelige og af høj kvalitet.

Der skal naturligvis være let adgang til friskt drikkevand.
I meget varme perioder er det gavnligt med øget ventilation og/eller sprinkleranlæg til at køle dyrene.