Nu skal koen blinke, når den er farlig

Om få år vil man formentlig kunne få øremærker, der blinker, hvis koen er ekstra aktiv og medarbejderne skal passe lidt på, når de håndterer den. Det håber seniorrådgiver Michael Nørremark, Aarhus Universitet. Han arbejder med udviklingen af det og er medforfatter på en rapport som kulminationen på tre års forskning i sikkerhed i kvægbesætninger, som Seges Innovation og Aarhus Universitet står bag.

Ofte er det kvæg, som qua deres størrelse er anledning til arbejdsulykker i landbruget. Med machine-learning kan man lave programmer, der advarer medarbejderne.

- Vi bruger allerede data fra kameraer i stalden og aktivitetsmålere på dyrene både til at vise brunst og til at forudse sygdomme. Den samme teknologi kan vi træne til at forudse, hvornår køer bliver farlige for mennesker, hvor man skal være ekstra opmærksom på, hvordan man omgås dem, siger han.

Tre ting ligger til grund

Det er en kombination af de fysiske rammer i stalden, den menneskelige adfærd og dyrenes adfærd, der ligger til grund for advarsler om, at køerne er farlige. Derfor kan de tre faktorer være med til at forudsige, hvornår der er øget risiko for en arbejdsulykke.

I modsætning til brunst og andre ting, som man kan forholde sig til ved computeren eller mobiltelefonen, vil det, når det handler om håndtering af køerne, være smart at kunne se i stalden, at man skal passe på. Derfor skal køerne have øremærker med dioder, så de kan blinke, når man skal være på vagt. På den måde kan alle medarbejdere også være opmærksomme, ikke blot dem der har adgang til computeren.

Først med forskning

Det, at man har udviklet dioder, som bruger uhyre lidt strøm, gør, at der er batteri nok til 5-7 år. Det sikrer, at der ikke er en masse ekstraarbejde ved at gøre brug af metoderne.

Selv om der ikke er så meget ny teknologi i advarselssystemet er der ikke mange, der arbejder med det.

- Vi er umiddelbart de første, der er begyndt at arbejde med forskning og udvikling af teknologien med henblik på at forbedre arbejdssikkerheden, siger Michael Nørremark.

En kommercialisering af området ligger dog stadig et stykke ud i fremtiden, vurderer han.