Rådgiver: Det er dyrt at levere tynd mælk

Af Naja Christensen Thomsen, praktikant hos KvægrådgivningDanmark og Steen Wessel, kvægbrugskonsulent hos KvægrådgivningDanmark

De varme sommermåneder er en velkendt hård periode for køerne, hvilket også afspejles i andelen af værdistofferne fedt og protein i mælken. Fra juni og frem til midten af august ligger værdistofferne som oftest på deres laveste, men den tendens ser omvendt ud fra slut august og frem til første november, hvor andelen af værdistoffer i mælken stiger. 

Ses der på EKM-ydelsen over et kalenderår, giver det kun et meget lille udslag i kg EKM, idet koen som oftest malker flere kg mælk i de varme måneder. Men de lavere procenter i mælken koster på EKM’s afregningspris, og det er derfor vigtigt at fokusere på at opretholde andelen af værdistoffer. 

Det er dyrt at levere tynd mælk

Mælkeprisen fastsættes efter en kompleks afregningsmodel som kan være svær at gennemskue. Der er dog et par vigtige pointer at dvæle ved, hvis man piller et par enkelte og tilmed meget afregningsafhængige parametre ud og ser på dem isoleret. Værdistofferne i mælken er afgørende for mælkeafregningen, og derfor bør man fokusere på at holde dem høje.

I omregningsfaktoren fra kilo mælk til kilo EKM vægter fedtprocenten langt mest. Vi kender formlen til, hvordan vi kommer fra et kilo mælk til et kilo EKM – og det giver at fedtprocenten vægter 63 procent højere end proteinprocenten. I afregningsmodellen afregnes proteinprocenten dog omtrent tre øre højere end fedtprocenten svarende til cirka +10 procent. 

Kg EKM mælk = Kg mælk x ((0,383∙fedt% +0,242∙protein%+0,7832))/3,14

Desuden er det vigtigt at have de kiloafhængige omkostninger for øje. Afhentningsprisen pr. kilo mælk er kiloafhængig, og derfor bliver afhentningen dyrere for den mindre koncentrerede mælk ift. den koncentrerede mælk. Det samme gælder sukkerindholdet i mælken, hvis andel regnes for værende procentmæssigt stabilt.

Derfor: desto mere mælk der leveres, desto mere sukker sendes der afsted til mejeriet, men uden at mælkeindtægten stiger. Det betyder, at mælkeindtægten pr. kg. EKM for Jersey er bedre end for tung race, grundet det mere koncentrerede indhold af værdistof pr. kg. leveret mælk i forhold til sukkerandelen. En opgørelse lavet i Kvægnøglen over de seneste 12 måneder viser, at 1 kg EKM Jerseymælk afregnes 13 øre højere sammenlignet med tung race. 

Hvordan fodrer du dine køer til at levere flere kilo værdistof?

Proteinniveauet i mælken påvirkes af det samlede energiniveau. For at afgøre om dette kan være en årsag til lave proteinniveauer i mælken, bør den samlede energiforsyning opgjort i optaget MJ/dag benyttes frem for kilo tørstof, som ikke vil være tilstrækkeligt til at sige noget om energiforsyningen i denne sammenhæng.

Højere stivelsesindhold i rationen giver også højere proteinprocent i mælken, så en god måde at hæve energiforsyningen på er ved at tildele koen en mere stivelsesrig ration. Vær dog opmærksom på hele rationen ikke kommer til at bestå af letfordøjeligt foder med en høj passagehastighed og lav NDF-andel. Det vil nemlig påvirke fedtprocenten negativt, idet vommiljøet bliver belastet og i ringere grad udnyttes fiberen i foderet til at producere mælkefedt af. 

Her er det relevant at kigge på andelen af de novo fedtsyrer. De novo fedtsyresyntesen i yveret fortæller noget om vommiljøet, idet et sundt vommiljø vil sende flere byggesten til yveret, hvor sukker og fiber vil omdannes til mælkefedt. Hold derfor øje med de novo fedtsyreniveauerne i mælkeproduktionsopgørelsen og sikr dig, at langt størstedelen af køerne ligger på et niveau imellem 23-27 gram de novo fedtsyrer/100 gram totale fedtsyrer. Ligger køerne under, hænger det typisk sammen med et højt fedstyreindhold i rationen, høj kraftfoderandel og negativ energibalance. Ligger værdierne derimod højere end 27, vil det typisk være forårsaget af en høj grovfoder- og NDF-andel. 

Hvad fortæller køerne dig?

Du bør sikre dig ensartethed i besætningen. Det første led i at sikre den rigtige energiforsyning af hver enkelt ko er at eliminere muligheden for sortering på foderbordet. Er dette blevet en fast rutine at tjekke op på efter hver udfodring, bør det næste skridt være at gå gødningen igennem for at kigge efter ensartethed. Såfremt kun 2/3 af kokagerne har konsistens, så den kan holde formen, har et glinsende og ikke mat skær samt er fin omsat og uden store foderrestpartikler kan den sidste 1/3, som ikke kvitterer med den ønskedes gødning, være et udtryk for, at for stor en del af køerne er presset og sandsynligheden for, at en del af dem vælter, vil være for stor og risikabel. Det er en af anledningerne til at gå foderplanen og kilo leverede værdistoffer igennem i forsøget på at jagte procenterne i mælken.