Rådgivere er skeptiske: Græsprognosen rammer tit forbi

Man kan ikke regne med græsprognosen fra Seges, for den rammer alt for tit ved siden af.

Nogenlunde sådan lyder budskabet fra økologirådgiverne fra Økologirådgivning Danmark, ØRD.

ØRD har i år udtaget friskgræsprøver ugentligt flere steder i Danmark. Samtidig har ØRD flere landmænd, der selv har valgt at få udtaget prøver af afgræsningsmarken. Og disse prøver stemmer slet ikke overens med hverken prognosen eller græskoderne i DMS.

»Når vi sammenligner med græsprognosen, passer det bare ikke«, siger øko-kvægrådgiver Louise Kjær Hilligsøe.

Tilpas foderplan

Prognosen er til for at tilpasse foderplanen til, hvad køerne selv kan hente i marken, men det skal man angiveligt passe på med.

Ifølge prognosen var der ifølge Louise Kjær Hilligsøe ikke mange steder i Danmark, der var gang i græsset før midt maj.

»Vi så for eksempel en mark ved Nørre Nebel, hvor udbyttet var 40-50 kg TS/ha i april måned, hvor der ifølge prognosen skulle stå 0 FEN på marken«, siger hun.

Længere mod nordvest passede prognosen bedre på græsvæksten, men protein-, sukker- og energiindhold svarede ikke til konkrete analyser af markerne.

»Generelt ser det ud til, at prognosen overestimerer protein. På trods af 40–50 pct. kløver i markerne ser vi ikke meget mere end 17-20 pct. protein i markerne lige nu, hvor prognosen siger 22-23,5 pct. Desuden ser vi ikke store forskelle i prognosen mellem landsdele – på trods af, at temperaturen er meget forskellig mellem landsdelene«, siger hun.

Koster ydelse

ØRD oplever, at mælkeydelsen falder hos nogle, fordi tallene i græsprognosen ikke passer. Typisk 1-2 kg EKM om dagen. Anbefalingen fra ØRD er derfor, at man tager ugentlige analyser af sit afgræsningsgræs for at sikre den rigtige sammensætning af foderet.

Robust over år

Ifølge Torben Frandsen, landskonsulent, Seges, er prognosen baseret på storfoldsafgræsning, hvor alle køer går i samme fold i lang tid. Han forestiller sig, at mange økologiske besætninger går i mindre folde og flyttes hyppigere, og det er ikke det, prognosen er kalibreret efter. Samtidig erkender han, at afgræsningsmarker repræsenterer stor mangfoldighed både produktionsmæssigt og i forhold til botanisk sammensætning. For mange vil græsprognosen dog have stor værdi, mener han.

»Prognosen har vist sig overraskende robust til forudsigelse af foderværdi og sukkerindhold på tværs af år«, siger han.

Vil gerne udvikle

Samtidig glæder han sig over, at ØRD har fokus på potentialet i afgræsningsmarkerne og afgræsningsprognosen som beslutningsstøtteværktøj. Han peger samtidig på, at der også kan være usikkerheder i forhold til at tage repræsentative græsprøver i afgræsningsmarker.

»Men jeg tror da, at lokale prøver giver et mere aktuelt beslutningsgrundlag end en prognose, og Seges vil gerne samarbejde med ØRD om at udvikle bedre beslutningsstøtteværktøjer til afgræsning i økologisk produktion«, siger han.

Seges undersøger faktisk lige nu, om satellitdata kan styrke beslutningsgrundlaget for afgræsning.