Så meget koster yverbetændelser dig

Yverbetændelse er en af de hyppigste og økonomisk dyreste sygdomme der ses hos malkekøer over hele verden. Adskillige kontrolprogrammer er blevet forslået til håndtering af tilfælde af yverbetændelser hos malkekøer.

Det er dog ikke alle der inkluderer økonomien som en faktor, der både påvirker og påvirkes af antallet af yverbetændelser i en besætning. 

De økonomiske tab tilskrives som oftest faldet i produktion, øget arbejdsbyrde og omkostninger i forbindelse med behandling, samt at der følger en større risiko for at skulle golde eller aflive køerne.

Det skriver Dairyglobal.com.

Fald i produktionen og økonomiske tab 

Mælkeproduktionen falder ikke kun under et sygdomsforløb, produktionen hos den enkelte ko forbliver ofte lavere selv efter hun menes rask efter behandling.

Når mælkeproduktionen falder per ko, som følge af tilfælde med yverbetændelse, bliver mindre mælk sendt til aftager og der vil være lavere omsætning hos producenten. 

De økonomiske tab afhænger af, hvordan produktionen afregner med aftageren for det leverede produkt. Om der afregnes per kilo råmælk, eller om der regnes mere på niveauet af fedt- og proteinindhold. 

For nogle producenter kan produktionen øges som følge af en bedre, og dyrere, fodringsplan.

Udfordringerne med dette kan dog være at omkostninger for fodring stiger markant, og man risikere følgetilstande i køerne som følge af den øgede energi i foderet.

Dette indebærer blandt andet mælkefeber, ketose og vomacidose. 

Yverbetændelse påvirker produktionen på andre punkter end blot kvantiteten. Der ses nemlig også et fald i kvaliteten af mælk. 

De eneste ændringer i mælken der har en direkte effekt, angiver Dairyglobal, som værende niveauet af celletal i tankmælken.

Dette påvirker direkte afregningen til producenterne, idet aftagerne ofte modregner med grundlag på højt celletal. 

Aftagerne tester derudover ofte for spor af antibiotika i mælken, hvis disse findes som følge af en behandling af koen, vil der være betydelig prisfald. 

Behandlingsomkostninger 

Et enkelttilfælde af yverbetændelse, i 1 kirtel, vil koste omkring 300-400 kr. Udgifterne fordeles på antibiotika, støttebehandling, dyrlæge og medabejder-timer, det skriver Dairyglobal.com. 

En anden økonomisk overvejelse kommer ved tilfælde hvor man vælger at udsætte koen.

Her skal man medregne selve udsætningen, om det er nødslagt eller aflivning, samt de direkte eller indirekte omkostninger der går til at opfostre eller købe en erstatning. 

Der er desuden et ekstra fald, i tilfælde af at man indkøber en ny kvie, idet en ko der har haft flere laktationer vil have en højere produktion.

Det vil tage et par drægtigheder før erstatnings-koen producere samme mængde som den udsatte ko, hvis man antager at det er en 3. kalvs ko eller ældre. 

Arbejdskraft 

Fra et økonomisk standpunkt kan det være svært at direkte bestemme omfanget af ekstra arbejdsbyrde per yverbetændelse. Hvis arbejdskraften er ekstern er det en relativ nem beregning idet det så er time x timeløn. 

Hvis den øgede arbejdsbyrde ligges på landmandens egne skuldre, og bruges i hans fritid vil omkostningen svær at bestemme. Det ville koste idet landmanden så bruger mindre tid på administrative opgaver som kan lede til mindre tab. 

Økonomisk tilgang til kontrol af yverbetændelse 

Hvis man vil tilgå problematikken med yverbetændelser med et økonomisk øje, er man nødt til at se på de forskellige faktorer og lave relevante overvejelser. 

Især behandlingsplan, foder og opstaldning er områder der fremhæves af Dairyglobal.com 

Behandlingsplanen bør overvejes, idet man skal bruge den bedste metode til at minimere tilfældene men samtidig hæve omkostningerne i tanke.

Eventuelt bør man identificere individer, der er i risiko for at udvikle yverbetændelse og behandle disse.

Landmænd kan involvere deres praksisdyrlæge i overvejelserne for behandlingsvalg, således at behandlingen er effektiv uden at være overdrevet. 

Desuden bør fodringsstrategien overvejes. En producents dyr vil ikke øge deres effektivitet blot ved, at der implementeres et kontrolprogram.

Køerne skal samtidig have noget godt, næringsrigt foder, der kan understøtte deres produktion, og minimere sygdomsrisici. 

Opstaldning og rengøring. Det burde sige sig selv at pattedyp ikke løser et yverbetændelsesproblem, hvis køerne konstant befinder sig i et beskidt miljø.

Sengebåse og fælles områder er optimalt opformeringsmiljø for de forskellige patogener.