Sådan er reglerne for brug af antibiotika i kvægbesætningen
Der er snævre grænser for, hvad der må behandles for i den enkelte besætning uden involvering af en dyrlæge.

Af Torben Werner Bennedsgaard, dyrlæge, Dyrlægerne Himmerland Kvæg - en Dyrlæger og ko praksis

I forhold til andre europæiske lande har danske besætninger et meget lavt antibiotikaforbrug. Til trods for det er der et stærkt politisk ønske om at kontrollere og begrænse forbruget.

Der er derfor snævre grænser for hvad der må behandles for i den enkelte besætning uden involvering af en dyrlæge. I det følgende skitseres de vigtigste regler.

Sundhedsrådgivning

Der skelnes skarpt imellem om en behandling foretages af en dyrlæge eller besætningsejer eller ansatte.

Kun i besætninger med en fast aftale om sundhedsrådgivning kan man således selv behandle voksent kvæg med antibiotika.

Der skelnes mellem to typer rådgivningsaftaler:

Modul 2 rådgivning: Hyppige rådgivningsbesøg 18-26 gange årligt afhængig af besætningsstørrelsen. I disse besætninger kan besætningen have medicin stående og selv påbegynde behandling af på forhånd aftale sygdomme ( kaldes besætningsdiagnoser).

Modul 1 rådgivning: Et månedligt rådgivningsbesøg. Her kan besætningen ikke selv påbegynde behandling af voksne dyr, men dyrlægen kan udlevere medicin til opfølgende behandling af det enkelte dyr. Økologer der har en Modul 1 aftale kan ikke få udleveret antibiotika, men kan få udleveret smertestillende medicin til opfølgende behandling og kan have medicin til behandling af diarre hos kalve på grund af cryptosporidier eller coccidier hvis de opfylder bestemte krav.

Kvægbruger har sænket antibiotikaforbruget med 74 procent - sådan gør hanKvæg 18. juli · 10:21

Besætningsdiagnoser

Helt centralt for besætningens adgang til selv at påbegynde en behandling er begrebet "besætningsdiagnose”.

En besætningsdiagnoser er en samlet beskrivelse af en sygdomsdiagnose som:

  • 1. Optræder hyppigt i besætningen
  • 2. Kan behandles med de lægemidler som må anvendes af besætningen selv
  • 3. Altid behandles med de samme medikmente ( fast mængde og fast behandlngsvarighed)
  • 4. Der er lavet en plan for hvordan forekomsten kan begrænses

Den medicin som er udleveret til besætningen må kun anvendes til den eller de besætningsdiagnoser, som den er udleveret til.

Besætningsejeren må således ikke behandle en kalv med øjenbetændelse med Penovet ( et penicillin), hvis der kun findes en besætningsdiagnose til Yverbetændelse, men ikke til øjenbetændelse. Der må heller ikke anvendes Penovet til øjenbetændelse, hvis der findes en besætningsdiagnose for øjebetændelser, men det antbiotika der står i besætningsdiagnosen er f. eks. Aquacycline.

Det er vigtigt at understrege at besætningsdiagnosen:

  • Skal følges til punkt og prikke: hverken større eller mindre mængde, hverken færre eller flere dage
  • Kun må bruges Én gang til et dyr - ellers skal dyrlægen undersøge dyret
  • Skal genvurderes af dyrlægen en gang i kvartalet - hvis den ikke bruges jævnligt skal den slettes

Hvorfor begrænsninger

De skarpe begrænsninger på antibiotikaanvendelsen giver god mening ud fra en faglig vurdering. Mange sygdomme kan forebygges med den rette viden og mange sygdomme kan håndteres uden brug af antibiotika.

Ideen med besætningsdiagnoserne er at sikre, at antibiotika kun anvendes til sygdom, hvor det kan forventes at have en effekt, og at der ligger en plan for at begrænse netop denne sygdom i besætningen og dermed begrænse antibiotikaforbruget.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.