
Det optimale valg af majssorter er individuelt fra bedrift til bedrift. Og det er værd at bruge energi på det rette valg, hvis der skal være økonomi i grovfoderproduktionen.
Det skriver landskonsulent Martin Mikkelsen i Kvægnyt.
Han lægger ud med disse gode råd:
- Vælg kun majssorter, som er afprøvet mindst to år i landsforsøgene. Ellers køber du katten i sækken.
- Find først den gruppe af sorter, som kan nå at modne i dine marker senest midt i oktober. • Dernæst vælger du 2-3 sorter, som giver den bedste økonomi med din fodring
Majssorternes økonomiske merværdi kan man se i sortsvalgmajs.dk Der kan man også se sandsynligheden for, at sorterne kan nå at modne på ens bedrift.
Sortsblandinger
Der tilbydes sortsblandinger til næste sæson. Fordelen er et ensartet foder, hvis man vælger flere sorter. En sortsblanding er kun aktuel, hvis blandingen er sammensat af de bedste sorter, og sorterne skal være nogenlunde lige tidlige og lige høje. Ellers kan det påvirke udbyttet negativt.
Som alternativ til en sortsblanding kan man så to sorter med omtrent samme tidlighed i hver sin halvdel af såmaskinen. Så kommer der til at stå 8 eller 12 rækker sammen i striberne. De to sorter blandes ved høst, og når læssene lægges lagvis ind i silo eller stak.
Det kan lade sig gøre med såmaskiner uden central tank til frø.
Relaterede artikler
Kommentarer