Bearbejdelsen af græsset til protein skal ske indenfor 24 timer efter, at det er blevet høstet. Så der er logistiske udfordringer i at få græshøsten transporteret hurtigt til græsproteinfabrikkerne.Foto: Arkivfoto.I en tid med høje proteinpriser kan det være fristende at sende snitterholdet en ekstra gang over kløvergræsmarken for at øge udbyttet af hjemmeavlet protein.
For landets økologiske mælkeproducenter kan det være en god forretning med et ekstra slæt, men de konventionelle bør holde sig til fem, mener Morten Nyland Christensen, specialkonsulent i driftsøkonomi hos Seges Innovation.
Han har lavet modelberegninger for henholdsvis økologer og konventionelle. Økologerne kan tjene mere både ved at gå fra fire til fem slæt og fra fem til seks slæt.
- For de konventionelle bliver det en nul-forretning ud fra de forudsætninger, som vi har lagt ind, forklarer Morten Nyland Christensen og peger på, at man i eksemplet mister 38 kroner pr. årsko ved at gå fra fem til seks slæt som konventionel mælkeproducent.
Kræver større areal
Når regnestykket er svært at drive i plus for de konventionelle, skyldes det bl.a., at der løber ekstra maskinomkostninger på ved at tage et ekstra slæt. Udbyttet af foderenheder på markniveau vil også falde med cirka seks procent, og derfor vil det kræve et større areal med kløvergræs for at fastholde udbyttet af foderenheder.
- I vores modelberegning skal man reducere kornarealet for at avle tilstrækkelig med kløvergræsensilage, og da korn også er dyrt nu, har det en ikke uvæsentlig værdi, påpeger Morten Nyland Christensen.
De samme forhold gør sig gældende for økologerne, men her er proteinet blot endnu dyrere, så de ekstra omkostninger til slæt og tab af kornareal mere end udlignes af den besparelse, man kan gøre på indkøbt proteinfoder.
For økologer betyder det, at man kan hente op mod 766 kroner år. årsko ved at tage fem slæt frem for fire. Går man fra fem til seks slæt kan man hente cirka 228 kroner pr. årsko.
Læs mere om grovfoder i Magasinet Kvæg, der netop er udkommet.
Kommentarer