Skal vi lægge alle æg i én kurv og satse på mælk?

Forleden besøgte jeg sammen med en erfagruppe en landmand, som står i et dilemma.

Som andre har han løbende udvidet og den nyeste investering i en malkestald levner plads til, at der godt kan malkes en del flere køer end i dag. Derfor er det formentlig også oplagt at forlænge stalden og udnytte kapaciteten og den tunge investering i malkeudstyr.

Det vil kræve mere jord for at sikre grovfoderet til den større besætning samt investeringer i faciliteter til opdræt og goldkøer.

Noget af grovfoderet kan dog skaffes, hvis landmanden dropper en nicheafgrøde, som han har dyrket i flere år. Afgrøden giver et stabilt udbytte og en nogenlunde sikker indtjening og landmanden er dygtig til at passe den.

I årene med lav mælkepris har nicheafgrøden sammen med nogle andre indtægter udefra givet landmanden smør på brødet, imens køerne gav ham fra tidlig morgen til sen aften. Sådan formulerede han det selv med et smil og tilføjede, at køerne selvfølgelig bidrog langt mere i de år, hvor mælkeprisen er høj.

Måske derfor fik det en landmand i erfagruppen til at stille et kildent spørgsmål: Hvorfor vil du så egentlig have så mange flere køer? Jeg er med på, at du har investeret i mere malkekapacitet, men hvad ville der ske, hvis du undlod at udvide eller kun tog et mindre spring og så til gengæld beholdt nicheafgrøden?

Vi foretrækker ko

Reaktionen fra kollegaerne var forudsigelig: Nej, han skal da have flere køer og lave mere mælk. Da det var slået fast, blev der bordet rundt smilet og grint en smule af, at sådan er kvægfolk jo. Vi foretrækker ko og hvad de giver. Mælk, mere mælk eller flere kg kød.

På samme måde snakker svinekollegaerne om kød og mere kød. Plantefolkene taler om hektar og tons og endnu mere af det.

Alligevel kan jeg godt sætte mig ind i forslaget fra den modige landmandskollega: Bør vi en gang imellem tage en tur op i helikopteren og spørge os selv, om flere køer og mere mælk nødvendigvis er det, som man skal jagte?

Eller skal vi sprede risikoen lidt, ligesom landmanden, som vi besøgte?

I bund og grund findes svaret nok i motivation, for man skal nok ikke dyrke quinoa sideløbende med majs og kløvergræs, hvis man ikke aner noget om afgrøden og ikke har den fjerneste interesse i den? Eller måske skal man netop gøre det, hvis man motiveres af markdrift og charmen ved forskellige afgrøder.

De fleste lægger alle æg i én kurv og satser eksempelvis på mælk? Er det indlysende eller foruroligende?

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.