Stor udfordring venter: Kan en broget landmandsskare samle sig om afsætning?
Der venter en umådelig stor udfordring for Dansk Kødkvæg med at samle producenterne om en fælles afsætning af kød fra kødkvæg, vurderer ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Det er bestemt ikke umuligt, men opgaven bliver enorm.

Det var min første tanke, da jeg i Magasinet Kødkvæg læste, at Danish Crown kræver en jævn og stabil tilførsel af kødkvægsdyr, hvis slagteriet skal etablere et egentligt koncept for kød fra kødkvæg. Et koncept som efter slagteriets vurdering kan give et par ekstra tiltrængte kroner oveni den almindelige notering.

I samme magasin slog organisationen Dansk Kødkvæg fast, at man tager handsken op og går løs på opgaven.

Det er positivt. Ingen tvivl om det.Kødkvægsproducenterne har brug for en bedre afregning for kødet, som jeg med de nuværende kødpriser, drister mig til at kalde en hel eller delvis foræring.

Man skal heller ikke underkende den følelse af stolthed og fællesskab i producenternes øjne, som opstår, når man med tilfredshed er en del af et koncept. Det er Angusforeningens kødkoncept et godt eksempel på.

De mange udfordringer

Men opgaven er svær. Kardinalpunktet er Danish Crowns krav om, at der året igennem skal kunne leveres en stabil mængde kødkvægsdyr hver uge. På et møde mellem Dansk Kødkvæg og Danish Crown blev tallet '100 dyr pr. uge' nævnt.

Kravet fra Danish Crown er fuldt ud forståeligt. Man kan ikke etablere et koncept, som kun er tilgængeligt i nogle uger og det går slet ikke, hvis udbuddet svinger meget i størrelse.

Og det vil det gøre, som dansk kødkvægsproduktion foregår i dag.

Størsteparten af kalvene fødes om foråret, så køer med kalve kan lukkes på græs, og modermælken produceres af græs, som køerne selv æder. Det er nemt og billigt. Men det betyder så også, at de fleste slagtedyr er klar til slagtning på nogenlunde samme tidspunkt året efter.

Skal der etableres et koncept, skal kalvene sendes til slagtning i en jævn strøm. Det vil kræve, at flere producenter flytter kælvningstidspunktet frem eller tilbage. Skal det ske, skal der formentlig lokkes med kontant betaling.

Et andet greb i værktøjskassen vil være at stude nogle tyrekalve, så kan lukkes på græs med hundyrene og sendes til slagtning, når slagteriet har behov. Men hvem vil stude en vækstivrig charolaiskalv? Og er der ikke noget med, at den mindst klimabelastende bøf kommer fra en hurtigtvoksende kalv fremfor fra en stud? Smagsmæssigt kan der være noget at hente ved studning og flere vil nok også opleve et lettere arbejde, når stude og hundyr kan gå sammen. Men det kræver en ændret mentalitet og/eller en interessant merpris at hidkalde dyrlægen med skalpellen.

Uanset udfordringernes størrelse skal Dansk Kødkvæg anerkendes for at tage udfordringen op. Det bliver spændende at følge arbejdet med at samle producenterne om en fælles afsætning. Lige så spændende bliver det, om Danish Crown kan stable et koncept på benene og levere den tiltrængte merpris for det gode kødkvægskød.

Hvad tænker du om et koncept for kød fra kødkvægsdyr?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.