Stormejeri løfter mælkepris igen: Vi mærker fortsat stigende efterspørgsel

Leverandørerne til det new zealandsk baserede Fonterra får nu endnu en opjustering af mælkeprisen.

Et fortsat, positivt tryk på efterspørgslen gør nu, at stormejeriet Fonterra løfter sin forventede mælkepris til leverandørerne.

Senest blev den forventede mælkepris opjusteret i december med 25 cent, og nu lægger mejeriet yderligere 30 cent på.

Dermed forventes den gennemsnitlige mælkepris at lande på 7,8 new zealandske dollars per kilo værdistof svarende til 32,96 kroner per kilo værdistof.

Mejeriet oplever fortsat stigende efterspørgsel på mejeriprodukter fra kunder i Mellemøsten og det sydlige Asien, oplyser Fonterra.

Den stigende efterspørgsel har også manifesteret sig på GDT-auktionen, hvor Fonterra er en af de største udbydere af mejeriprodukter.

Ifølge Fonterra er GDT-priserne steget med ti procent siden mejeriet senest opjusterede sin forventede mælkepris i december.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.