Svensk øko-mælk tager stort hop fremad

Tal fra ny mælkerapport viser, at Sveriges økologiske mælkeproduktion er vokset 10 procent i 2017.

Ny mælkerapport fra LRF Mjölk, den svenske pendant til L&F, viser en fortsat udvidelse af svensk økologisk mælkeproduktion. Det skriver den svenske netavis ja.se.

I alt er den svenske økologiske mælkeproduktion steget med ti procent i 2017, og 45 nye økologiske mælkebedrifter er åbnet.

Andelen af økologiske malkebedrifter er i løbet af ti år steget fra syv til 16 procent. Således udgør økologi nu 15 procent af den samlede mælkeproduktion sammenlignet med seks procent for ti år siden.

Ifølge ja.se er prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk blevet mindre i 2017. I december er forskellen en svensk krone, svarende til 0,75 danske kroner. Priserne er: Økologi 4,70 svenske kroner pr. kg og konventionel 3,70 svenske kroner pr. kg.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.