Thise giver 11 øre mere end Arla

Blødningen er stoppet.

For cirka et år siden meldte 10 andelshavere med en årsproduktion på 15 mio. liter mælk, at de ville forlade Thise - mejeriet betalte nemlig mindre end Arla Foods for deres mælk.

Siden har mejeriet fået flere andelshavere med en samlet årsproduktion på 4,5 mio. liter mælk, skriver Jyllands-Posten.

"I år har vores indtjening været fuldt ud konkurrencedygtig," fortæller Thises mejerichef, Poul Pedersen.

Om få uger vil Thise lukke et årsregnskab, der viser en afregning og indtjening på 11 øre pr. liter mælk mere end Arla, skriver avisen.

"Vi har ikke modtaget flere udmeldelser. Til gengæld har vi fået fire nye andelshavere med en samlet årsproduktion på 4,5 mio. liter mælk," fortæller Poul Pedersen.

Resultatet er blandt andet takket være et stop af overproduktion af mælk, der ikke kan sælges som økologisk. Desuden har mejeriet effektiviseret driften og flyttet nogle produktioner til Holland.

Samtidig er størstedelen af mælken beregnet til det danske marked, der i mindre grad har været ramt af prisfaldet end det internationale marked.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.